Rejs til Cuba – til sol og socialisme
Rejs til Cuba – til sol og socialisme
Dansk-Cubansk Forenings rejsprogram for 2016 er klar. Den første rejse har overskriften: Et kig på Cuba i forandring. Der er rejseinformationsmøde onsdag den 16. december.
Mange snakker om, at de vil opleve Cuba, "inden det hele bliver lavet om". Vi kan bare sige: Tag med til Cuba, jo før jo bedre, lyder det fra Dansk-Cubansk Forening, som har sit rejseprogram for 2016 klar.
Du kommer til at opleve 1. maj i Havanna!
Den første rejse har overskriften: "Et kig på Cuba i forandring". Det er en rejse, der giver et indblik i, hvad der bliver forandret, og samtidig en oplevelse af, hvad der ikke bliver forandret; nemlig den socialistiske grundidé.
Denne rejse går til Cuba fra 28. april til 14. maj 2016.
Rejsen præsenteres ved et uforpligtende informationsmøde i Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10 i Valby, onsdag den 16. december klokken 19. Så kan man lige nå at lægge rejsen under juletræet til dig selv eller en ven, lokker det i invitationen fra foreningen.
Rejseleder er danske Henrik Thejl, der er bosat i Cuba, og Dansk-Cubansk Forening reklamerer med, at han "nok er den bedste danske rejseleder i Cuba."
Deltagerne komme til at møde:
* Selvstændige erhvervsdrivende i Cuba, herunder kooperative bønder.
* Kvindebevægelsen, komiteer til forsvar for revolutionen, fagforening.
* Folkeskole, center for ungdomsstudier og ungdomskultur.
* Plejehjem og familielæge.
* Kulturinstitutioner, bogforlag, radio- og tv-station.
* Folkemagtens organer og det kommunistiske parti.
Og så får du 1. maj i Havanna!
Rejseruten går fra Havanna over Svinebugten til byen Cienfuegos og til Hanabanilla i Escambray-bjergene.
Udførlig program hos Dansk-Cubansk Forening: Mail: post@cubavenner.dk
>>>> LÆS OM DANSK-CUBANSK FORENINGS REJSER HER