Rejseindtryk fra Nordkorea
Rejseindtryk fra Nordkorea
Offentligt møde i Nordvest Bogcafe i København.
Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea sender hvert år en venskabsdelegation af medlemmer på besøg i Nordkorea (DDF Korea).
På onsdag klokken 19 i Nordvest Bogcafe i København inviterer venskabsforeningen alle interesserede til at høre og se rejseindtryk fra et par af turene.
Birgit Unnerup og Esben Dalskinn fortæller om indtryk fra deres besøg i 2010. Det talte ord vil blive suppleret af rejsefilm og fotos fra deres besøg – og fra venskabsforeningens Korea-rejse i 2012.
Formand Anders Kristensen oplyser, at otte medlemmer af venskabsforeningen til august rejser til Korea, hvor de blandt andet skal deltage i fejringen af 70-årsdagen for Koreas befrielse fra 40 års japansk besættelse, den 15. august. Datoen er også en sorgens og alvorens dag for det koreanske folk, idet den er forbundet med starten på det koreanske folks kunstige deling i nord og syd. En deling, der blev foretaget af sejrherrerne i Anden Verdenskrig, henover hovedet på det koreanske folk, og som stadig plager den koreanske nation.
Adgang til mødet er gratis, drikkevarer kan købes.
Frederikssundsvej 64, København
onsdag den 3. juni klokken 19