14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Robotterne kommer ikke – de er her

Offentligt møde

Robotterne kommer ikke – de er her

Debat hos 3F, Milnersvej 41 d i Hillerød. Tilmelding er påkrævet.

23 jan 2017

I løbet af de næste ti år vil flere og flere jobs blive overtaget af robotter og IT-styrede systemer. Fuldautomatiske fabrikker, førerløse biler, 3d-printede dele til maskiner, bygninger, møbler og alt muligt andet, computerprogrammer som kan lede i alle lovtekster og tidligere domme, kunstig intelligens – det er opfundet, og det udvikles med rivende hast på alle områder.

Hvad vil det betyde, når arbejdspladserne forsvinder? Hvordan skal samfundet fungere, når der bliver færre lønkroner at beskatte? Kan vi styre udviklingen, så vi får lavere arbejdstid og større social tryghed?

Der er nok at tænke over og diskutere. Derfor inviterer LO-fagforeningerne til debatmøde nu på mandag den 23. januar klokken 16:30 til 19:30 hos 3F, Milnersvej 41d i Hillerød.

Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Nick Hækkerup, filosof Poul Lybke og konsulent i LO Peter A. Schrøder vil indlede debatten. Mødet ledes af Tormod Olsen, regionsrådsmedlem for Enhedslisten.

– Automatiseringen kommer til at ændre livet – ikke blot for LO's medlemmer, men for os alle, og derfor inviterer vi alle interesserede til at komme og være med, siger Tue Tortzen, som er formand for det lokale LO-udvalg.

Man bedes tilmelde sig hos 3F på telefon 70 30 08 08.