16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sæt fred på dagsordenen

Konference

Sæt fred på dagsordenen

Konference i København skal forberede bred demo for fred 2. påskedag.

Konferencen sigter på at samle flest muligt og skabe en demo med stor bredde og opbakning.
FOTO: Facebook
1 af 1
07 feb 2015

Gruppen "TID TIL FRED – aktiv mod krig" indkalder organisationer og enkeltpersoner til konferencen "Sæt fred på dagsordenen" nu på lørdag klokken 11 til 16 i Folkets Hus, Stengade 50 i København.

Formålet er at planlægge en fælles manifestation mandag den 6. april, 2. påskedag. Demonstrationen skal være formet som samling omkring nogle fælles krav – for eksempel: Stop militariseringen af Danmark! Stop krigsdeltagelse! Stop indkøb af jagerfly! – og derunder alle organisationernes individuelle budskaber.

På konferencen vil seniorforsker, ph.d. Claus Kold, Dignity, holde et indledende oplæg. Herefter bliver der præsentation af først ideen om påskemanifestationen og dernæst de deltagende personer og organisationer, hvorefter man går i grupper for at ideudvikle.

Alle, som er enige i blandt andet følgende, er velkommen:

"Det er tiden, hvor vi må stå sammen og vende os mod et Danmark og en verden i krig. Tryghed og fred er menneskers fælles forhåbninger. Der er brug for fred, så der bliver plads til de vigtige opgaver, der skal løses: Fordeling af samfundenes ressourcer, så ingen lider nød, og udvikling af føde- og energikilder i balance med naturen, så livet på jorden ikke trues. Der er brug for fred, så flygtningestrømme, tortur og samfundsødelæggelser kan standses. Der er brug for et klart modsvar til fascisme, nazisme og racisme."

Tilmelding er ikke nødvendig, men ønskværdig til: aktiv@tidtilfred.nu

>> FACEBOOK