28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Se dokumentaren Sons of the Clouds

Film og debat

Se dokumentaren Sons of the Clouds

Crashkursus i det besatte Vestsahara i Tordenskjoldsgade 21 i København.

22 mar 2018

 Tid til handling og Folkebevægelsen mod EU indbyder til et crashkursus i situationen i det besatte Vestsahara.

"Vær med til at se Javier Bardems spændende film Son of the Clouds.

Julie Arrildt fra Afrika Kontakts Vestsaharagruppe er netop vendt hjem fra et besøg i flygtningelejrene i Vestsahara. Hun lægger op til debat om situationen og EU's rolle før og efter filmen.

Og så er der hjemmelavet chili sin carne, popcorn og en øl eller sodavand. Det hele er gratis og åbent for alle unge. Du skal bare huske at tilmelde dig på Facebook. Vi glæder os!"

Vestsahara er en gammel spansk koloni og har siden 1975 været besat af nabolandet, Marokko. Intet land i verden anerkender Marokkos besættelse af Vestsahara, og FN’s Sikkerhedsråd har gang på gang understreget saharawiernes ret til selvbestemmelse. På grund af Marokkos invasion af Vestsahara bor omkring 160.000 mennesker af Vestsaharas oprindelige befolkning i flygtningelejre i Saharaørkenen i Algeriet.

Dokumentarfilmen ”Sons of the Clouds: The Last Colony” sætter fokus på saharawierne, og hvordan deres mest basale rettigheder krænkes, mens det internationale samfund passivt ser til.