14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skal der bygges på Stejlepladsen?

Offentligt debatmøde

Skal der bygges på Stejlepladsen?

Debat med en række politikere i Københavns Sydhavn om byggeri på Stejlepladsen i forbindelse med Fiskerhavnen.

25 okt 2018

Fiskerhavnens Venner arrangerer debatmøde torsdag den 25. oktober klokken 19 i Sejlforeningen Enigheds klubhus, Bådehavnsgade 41 i København, om eventuelt byggeri på Stejlepladsen i forbindelse med Fiskerhavnen.

Mød politikerne fra Borgerrepræsentationen i debat om eventuelt byggeri på Stejlepladsen. Følgende politikere har givet tilsagn: Charlotte Lund (Ø), Mette Annelie Rasmussen (R), Jonas Bjørn Jensen (A), Nina Svane-Mikkelsen (Å) og Klaus Mygind (F).

Der vil være et kort oplæg fra hver af politikerne, derefter flere spørge- eller kommentarrunder. Der vil være en pause cirka midtvejs. Der vil være kaffe, the og kage.

Fiskerhavnens Venner er en forening med det formål at forhindre byggeri på Stejlepladsen og redde Fiskerhavnen. Foreningen uddyber:

“Fiskerhavnen blev etableret i 1943. Her drives erhvervsfiskeri med bundgarn, fritidsfiskeri og sejlads. Miljøet i havnen har udviklet sig til en unik og mangfoldig kultur. Området er klassificeret bevaringsværdigt og væsentligt for forståelsen af byens kultur.

Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at bebygge havnens stejleplads med i alt 550 boliger uden at involvere lokaludvalg, borgere eller fiskere. Det er stik imod bydelsplanen.

Stejlepladsen er fredet! Det er her, fiskerne bearbejder deres garn og pæle. Ved byggeri på stejlepladsen vil fiskerne ikke kunne drive bundgarnsfiskeri, og miljøet i havnen går tabt. Affredning ødelægger sammenhængen i beskyttede naturområder og nedbryder naturfredningslovens hensigt.”