Skal EU bestemme over retspolitikken?
Skal EU bestemme over retspolitikken?
Lave K. Broch, Folkebevægelsen mod EU, holder oplæg om Danmarks retslige undtagelse. Offentligt møde i NV-Bogcafe, Frederikssundsvej 64 i København.
Skal EU bestemme over retspolitikken – for eksempel kvinders ret til abort?
Det spørgsmål stiller Folkebevægelsen mod EU's Nørrebro og Nordvest lokalkomite i indbydelsen til et offentligt debatmøde med Lave K. Broch, førstesuppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, torsdag den 19. februar klokken 19:30 i NV Bogcafe, Frederikssundsvej 64 i København.
Emnet er aktuelt, da der indenfor de næste 13-14 måneder skal være folkeafstemning om Danmarks retslige undtagelse.
"For 22 år siden stemte vi danskere nej til, at EU skal bestemme over retspolitikken. Nu vil EU-politikerne afskaffe retsundtagelsen, også kaldet retsforbeholdet. De vil i stedet have en tilvalgsmodel, hvor de fra sag til sag kan give mere magt til EU uden at spørge os vælgere", forklarer arrangørerne og påpeger, at vi med retsundtagelsen kan stille folketingspolitikerne til ansvar for den retspolitik, de fører i Danmark.
"Hvis vi ændrer retsundtagelsen til en tilvalgsordning, giver vi EU-kommissionen monopol på at stille lovforslag om retsforhold om for eksempel skilsmisse, arv, udlændingepolitik og vores retssikkerhed. Vi kan ikke ændre retspolitikken, når den først er vedtaget i EU.
Vi samarbejder internationalt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, også hvis vi bevarer retsundtagelsen. Vi vil fortsat være med i og samarbejde med Interpol – præcis som Norge, Island og Schweiz gør det."