14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skifergas - et godt alternativ?

Skifergas - et godt alternativ?

Klimabevægelsen i Danmark indbyder til et offentligt debatmøde i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg: Skifergas - et CO2-venligt alternativ til kul eller videreførelse af problemet med fossile brændstoffer?

Klip fra filmen "Animation of Hydraulic Fracturing (fracking)", der præsenterer skifergas.
1 af 1
07 apr 2013

Klimabevægelsen i Danmark står søndag den 7. april bag et offentligt debatmøde om skifergas. Er skifergas et CO2-venligt alternativ til kul eller videreførelse af problemet med fossile brændstoffer?

Efter velkomst og introduktion ved Jens Jørgensen fra Klimabevægelsen ser vi en kortfilm, der præsenterer skifergas. http://www.youtube.com/watch?v=VY34PQUiwOQ

Thomas Meinert Larsen fra Klimabevægelsen holder et oplæg med titlen: "Skifergas - et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul". Herunder bringer han uddrag af rapporterne ”Skifergas - fakta om miljøbekymringerne” (Den Internationale Gasunion), ”Skifergas - en gevinst for klimaet?” (Concito, Danmarks grønne tænketank) samt materiale fra Total E&P Denmark, som eftersøger skifergas i Danmark.

Herefter fortæller Tarjei Haaland fra Greenpeace Danmark, hvorfor Greenpeace siger nej tak til skifergas.

Carsten Cederholm fra Frederikssund Klimaforening følger op med: "Skifergas - en risikabel satsning for natur og mennesker".

Deltagerne ser endnu en kortfilm: The Truth About Fracking. http://www.youtube.com/watch?v=NW_xJqPjE_I&feature=endscreen&NR=1

Til sidst er der plenumdebat med alle oplægsholderne.

Mødet finder sted i Det Økologiske inspirationshus, Allégade 7-9, Frederiksberg, søndag den 7. april klokken 13 - 15.

Mødet er åbent for alle, det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig - det gør du ved at fremsende dit navn til sek@klimabevaegelsen.dk

Forinden mødet holder Klimabevægelsen i Danmark sit landsmøde. Her skal medlemmerne diskutere, hvordan klimaet kan komme på dagsordenen i kommunalvalgkampen.