16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Smag på øl og på Arbejderen! UDSOLGT

Støt Arbejderen

Smag på øl og på Arbejderen! UDSOLGT

Alle pladser er optaget til ølsmagning med pølse- og ostebord hos Arbejderen i København.

19 feb 2015

Er du vild med øl eller med Arbejderen eller med begge dele, så inviterer Kommunistisk Parti Nordvest dig til ølsmagning med pølse- og ostebord hos Arbejderen i København.

Forhenværende brygmester Hans Henrik Nielsen vil introducere forskellige øl for deltagerne. Hvilke ølmærker har han dog endnu ikke lagt sig endeligt fast på, så det forbliver en overraskelse, ligesom han også barsler med et "eksperiment". Hans Henrik Nielsen arbejdede i sin tid på Tuborg, hvor han med sine smagsløg deltog i udviklingen af "sneøllen" og en øl "til voksne kvinder, der går i teatret" – det blev til Tuborg Classic.

At drikke øl af flasken er no go, ifølge Hans Henrik Nielsen, som insisterer på, at øl skal drikkes af glas, ellers får man ikke smagt ordentligt på øllet.

I glasset kan man lugte, hvad det er, man indtager. Og til forskel fra vinsmagere, som blot tager en slurk ind i munden og spytter ud igen for ikke at blive helt rundt på gulvet, er man som ølsmager nødt til at sluge hver gang. Det skyldes tungens anatomi, hvor man et sted smager det sure, et andet det søde og længst nede det bitre. Virkelig at kunne smage hvad en øl er lavet af, kræver stor erfaring.

Prisen for at deltage er 150 kroner. Overskuddet fra arrangementet går til Arbejderen.

Der er nu kommet så mange tilmeldinger, at der ikke er plads til flere.

Kontakt: jenabjerregaard@gmail.com eller på telefon 61 60 62 54.