Smag vin, cava og spanske specialiteter med Else Iversen
Smag vin, cava og spanske specialiteter med Else Iversen
Kommunistisk Parti København Nordvest indbyder til arrangement til støtte for Arbejderen.
Kommunistisk Parti København Nordvest inviterer til et særligt arrangement til støtte for Arbejderen fredag den 23. oktober klokken 17 i Hillerødgade 30A, hvor Kommunistisk Parti og Arbejderen har til huse, og op ad trappen til første sal.
Her skal deltagerne smage på vin og cava i selskab med Else Iversen, som de sidste 10 år har importeret spanske og franske specialiteter som cava, vin, olivenolie og oliven.
Med en kærlighed til god mad og vin er det målet at lade andre smage specialiteter, man ellers ikke kan købe i danske butikker – og til en pris, alle kan være med på. Aftenen byder på smagsprøver på både vine og cavaer, og efter spansk tradition er der en lille bid mad til hvert glas.
Else Iversen har tidligere for nogle år siden lavet et lignende arrangement til fordel for Arbejderen.
Der er et begrænset antal pladser, så tilmeld dig/jer hurtigst muligt, senest 20. oktober, til jenabjerregaard@gmail.com eller på sms til 61606254.
Prisen for at deltage i herlighederne er 200 kroner, som betales ved ankomst. Det er muligt at købe de produkter, som præsenteres.