Solidaritet med grækerne
Solidaritet med grækerne
Kom og vis din solidaritet med Grækenlands befolkning og din modstand mod finansiel terrorisme i EU! Rådhuspladsen i Aarhus, torsdag klokken 17. Demonstrationen går til Aarhus Domkirke.
Enhedslisten og SUF i Aarhus, Arbejderpartiet Kommunisterne og Podemos Danmark arrangerer demonstration på Rådhuspladsen i Aarhus torsdag klokken 17. De skriver:
"Den græske regering har afvist EU's, ECB's og IMF's diktat om yderligere nedskæringer og besluttet, at grækerne skal til folkeafstemning den 5. juli. Den græske regering afviser EU’s neoliberale nedskæringspolitik, der blot vil forarme grækerne i et hidtil uset omfang. Den græske regering med Syriza i spidsen og den græske venstrefløj anbefaler et nej – på græsk OXI.
OXI – nej til afpresning! OXI – nej til frygt! OXI – nej til nedskæringer! OXI – nej til tilbageskridt!
Vis din solidaritet med Grækenlands befolkning og din modstand mod finansiel terrorisme i EU! Vi støtter grækernes kamp mod EU og IMF. Nej til neoliberal nedskæringspolitik! Ja til social, bæredygtig politik! Folk i EU: Stå sammen mod EU, ECB og IMF!"
Demonstrationen går klokken 17:30 til Aarhus Domkirke.
Talere: Olivia Borchmann, SUF, og Franz Krejbjerg, Folkebevægelsen mod EU, Aarhus. Musik.
Rådhuspladsen, Aarhus
torsdag den 2. juli klokken 17