15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Støttefest på Amager

Støt Arbejderen

Støttefest på Amager

Ane Søegaard, formand fra Frederiksberg Lærerforening, holder tale, og Kim Jezus spiller til støttefesten på Amager den 8. november.

Fra sidste års Amager-støttefest.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1
08 nov 2014

Arbejderens Venner på Amager inviterer til støttefest for avisen lørdag den 8. november. Festen holdes i den store sal hos 3F Kastrup. Fagforeningens formand Henrik Bay-Clausen byder velkommen og fortæller om, hvad der sker i afdelingen lige nu. 

Dørene åbnes klokken 17.30, hvor der vil være hyggemusik. Gæsterne skal bare slå sig ned ved bordene og slappe af. En gruppe tjenere vil sørge for, at alle kan købe drikkevarer uden at stå i kø. 

Klokken 18 serveres middagen. Forretten er soljanka, en østeuropæisk gedigen suppe. For vegetarer er der grøntsagssuppe. Hovedretten er buffet med lammekølle og indbagt svinemørbrad samt diverse tilbehør og grøntsagslasagne til vegetarerne. Til kaffen er der kage- og dessertbord. 

Undervejs holder Ane Søegaard, formand for Frederiksberg Lærerforening, aftenens festtale med fokus på de kommende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte. 

Kim Jezus og hans harmonika sørger for musikken. I løbet af aftenen vil vi også synge sommerens nye Arbejderensang.

Der er lotteri og kinesisk auktion med flotte præmier. Deltagerne må meget gerne medbringe ting til lotteriet.

Maden koster 150 kroner for voksne og 30 kroner for børn.

Det er nemt at komme til 3F Kastrup. Du kan tage bus 2A, 5A eller 36. Det er også tæt på metroen (stoppested Kastrup).

Tilmelding senest 5. november til Ulla Rosenvold, tlf. 30 29 35 34 eller mail: jouc@mail.dk.