Stormøde om Socialisternes Hus' fremtid
Stormøde om Socialisternes Hus' fremtid
Vigtigt stormøde på torsdag i Søndergade 12, Aalborg. Huset er i en presset økonomisk situation. Se også dagsorden for mødet.
Socialisternes Hus, Søndergade 12, Aalborg, torsdag den 16. marts 2017 klokken 19:00.
Socialisternes Hus i Søndergade 12 i Aalborg er i en presset økonomisk situation. Derfor indkalder Husrådet i Socialisternes Hus til stormøde i huset nu på torsdag klokken 19. De håber på et talstærkt fremmøde.
"Vi er nødt til i fællesskab at finde ud af, hvad vi skal gøre," skriver Husrådet, som har har opfordret organisationerne i huset til at drøfte på forhånd:
Hvis vi skal blive i huset: Skal vi æde pengene op, skal vi sætte huslejen op, kan vi finde nye lejere, kan vi lave aktiviteter, der giver penge, kan vi fundraise penge? Hvis vi skal finde et andet sted: Hvordan finder vi nye lejere, skal vi leje eller eje et nyt sted, hvad er vores fælles behov? Hvis vi mister huset: Skal vi stadig mødes fysisk på tværs, kan vi nøjes med et netværksbaseret fællesskab, hvordan holder vi kontakten?
På dagsordenen er et fotooplæg om husets historie, opridsning af den økonomiske situation i anpartsselskabet, Socialisternes Hus anno 2017, hvordan finde nye lokaler, og hvad kan vi gøre, mens vi stadig bor her?
Dagsorden for stormødet:
19:00 Velkomst
19:10 Fotooplæg om husets historie
19:30 Opridsning af den økonomiske situation i anpartsselskabet
19:40 Diskussion: Socialisternes hus i Aalborg anno 2017
20:00 Pause
20:10 Hvad kan vi gøre for at finde nye lokaler?
20:30 Hvad kan vi gøre, mens vi stadig 'bor' her?