14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stort valgarrangement i Kaas

EU-valg

Stort valgarrangement i Kaas

Alle er velkomne – ikke kun EU-modstandere – i Kaas Forsamlingshus.

Oplev blandt andre Niels Hausgaard, her på Folkebevægelsens landstræf den 12. april.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1
26 apr 2014

Folkebevægelsen mod EU Jammerbugt-komiteen sparker nu valgkampen i gang til EU-parlamentsvalget og folkeafstemningen om EU's patentdomstol.

Kaas Forsamlingshus danner lørdag ramme om et stort valgarrangement. Her kan du opleve Niels Hausgaard, som vil indlede, og Mikael K, der synger sange fra "Udkantsdanmark". Du møder også tre nordjyske kandidater til EU-parlamentsvalget: Ole Nors, Aalborg, Jørgen Grøn, Aars, og Brian Olsen, Løgstør, der alle opstiller for Folkebevægelsen mod EU – på liste N.

Der er gratis adgang, og alle er velkomne.

– Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag, hvor vi håber, at vi kan være med til at klæde folk på til den 25. maj – og det er ikke kun EU-modstandere, der er velkomne, vi vil skam gerne diskutere med folk af en anden opfattelse end den, vi har, understreger Lis Jensen fra arrangørerne.

Hun oplyser, at der stadig er billetter; de udleveres efter først til mølle-princippet i genbrugsbutikken Lopper mod EU i Langgade i Kaas, der har åben fredag klokken 13-17 og lørdag 10-14.

Der er kaffe, te, kage og masser af valgmateriale i Kaas Forsamlingshus, Langgade 43 i Pandrup, lørdag den 26. april klokken 13:30-17, dørene åbnes klokken 13.