14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Syriske kurdere indkalder til demonstration

Demonstration i Frederikshavn

Syriske kurdere indkalder til demonstration

Demonstration mod den tyrkiske regerings artilleribombardement. Start klokken 10 bag De Frivilliges Hus.

05 mar 2016

Vi syriske kurdere i Frederikshavn inviterer alle andre flygtninge og frederikshavnere til vores demonstration på lørdag d. 5. marts for sammen med os at udtrykke vores sorg og harme over det tyrkiske Erdogan-regimes ugelange artilleribombardement af vores pårørende og landsmænd i landsbyerne i Efrin-området og som hidtil har dræbt mindst 4 og såret mange flere civile.

Efrin er området i det nordlige Syrien, hvor de fleste syriske kurdere i Frederikshavn er flygtet fra og stadig har slægtninge som de derfor frygter, skal blive de næste dødsofre. Vi syriske kurdere i Frederikshavn beder derfor alle andre frederikshavnere om at deltage i vores demonstration både for at fordømme krigsforbrydelserne og for at lægge vægt bag vores ønske til den danske regering om at støtte vores fordømmelse af det tyrkiske regimes morderiske bombardementer af civilbefolkningen i vores hjemstavn og tage initiativ til at bringe det tyrkiske regimes krigsforbrydelser mod civile op i FN’s sikkerhedsråd.

Demonstrationen imod det tyrkiske regimes bombardementer af den syrisk kurdiske civilbefolkning i Efrin-området på lørdag formiddag d. 5. marts starter fra Parkeringspladsen bag De frivilliges Hus, Danmarksgade 12, 9900 Frederikshavn. Her samles vi kl. 10.

Der vil blive en kort tale med bl.a. praktiske instrukser. Kl. 10,30 går vi så med vores informative skilte og bannere mod syd ad Danmarksgade, altså strøget, og slutter på Fisketorvet ved 11-tiden, altså den store plads med Tordenskjold-statuen foran Svaneapoteket. Her vil Zardasht fortælle om den aktuelle situation og lidt om baggrunden og hvad de syriske kurdere håber at demonstrationen kan bidrage til. Også et par syrisk kurdiske kvinder og unge og en indfødt frederikshavner vil tale og også spontane taler er velkomne og det gælder også spørgsmål.. Men taler vil dog blive korte her i den første kolde forårsmåned.