I Horserød-Stutthof Foreningen står der i vedtægterne, at et af foreningens formål er at højtideligholde 22. juni hvert år for at mindes de kammerater, der blev internerede i Horserødlejren, og hvoraf mange i oktober 1943 blev sendt til kz-lejren Stutthof ved Gdansk i Polen. Stutthof var en udryddelseslejr, og som fangerne fik at vide ved ankomsten, var der kun en vej ud – det var gennem krematoriets skorsten.

I anledning af 75-året for arrestationerne af kommunisterne i 1941 afholder Horserød-Stutthof Foreningen i år et særarrangement den 22. juni. Foreningen håber, rigtig mange vil deltage.

Tilmelding

Der bliver afgang med bus fra DGI-Byen ved Hovedbanegården i København klokken 10:00 til Horserødlejren, og ved Håbets Port, som mindesmærket ved lejren hedder, er der taler og musik. Museet er åbent, og det vil være muligt at se lejrens historie om besættelsen og de internerede kommunister.

Efter besøget i Horserød til der være frokost hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle Allé 26 i Valby.

Det er stadig muligt at bestille plads i bussen. Pris for buskørsel er 50 kroner. Det er for sent at tilmelde sig frokost. Prisen for frokost – for dem der har tilmeldt sig – er 75 kroner, 50 kroner for medlemmer af Horserød-Stutthof Foreningen. Øl og vand sælges til rimelige priser.

Tilmelding til foreningens formand Bodil Enoch via e-mail: 2503benoch@gmail.com eller telefon 21 67 05 92.

Lidt om baggrunden

Den 22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen. Samtidig stillede den tyske besættelsesmagt i Danmark krav om forbud mod Danmarks Kommunistiske Parti og arrestation og internering af alle ledende kommunister.

I tiden efter blev langt flere arresteret, mellem 300 og 500. Det lykkedes to af de tre folketingsmedlemmer at flygte og gå under jorden.

Selve loven om forbud mod kommunistisk virksomhed blev først vedtaget 20. august, enstemmigt og med tilbagevirkende kraft.

Med loven blev grundloven overtrådt. Der blev indført sindelagskontrol, forbud mod forsamlings, ytrings- og foreningsfrihed sammen med trykkefriheden. De samme bestemmelser ses i dag i "terrorlovene", hvor borgere, der skønnes at være til fare for statens sikkerhed eller forhold til fremmede magter, kan arresteres.