15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Uddannelsesalliancen indkalder til demo

Demonstration

Uddannelsesalliancen indkalder til demo

På Rådhuspladsen i både København og i Aarhus vil kravet lyde: Stop milliardnedskæringerne på uddannelse!

29 okt 2015

En lang række organisationer er gået sammen i Uddannelsesalliancen, som i morgen demonstrerer samtidigt i både København og i Aarhus. Tid og sted: klokken 16 på Rådhuspladsen.

"Venstre har foreslået at skære 8,7 milliarder på vores uddannelser. Milliardnedskæringerne vil betyde store kvalitetsforringelser i hele uddannelsessystemet, institutionslukninger og fyringsrunder blandt undervisere. Politikerne burde have højere ambitioner for kvaliteten i vores uddannelser end det," skriver arrangørerne.

Uddannelsesalliancen kæmper for tre mål: Stop milliardnedskæringer på uddannelse, hæv kvaliteten, invester i fremtiden!

"I Uddannelsesalliancen vil vi nemlig være ambitiøse på vores uddannelsessystems vegne, og det bør Venstre også være – det kræver, at man prioriterer midlerne til det! Hvis du også synes, milliardnedskæringer på uddannelse er hamrende uambitiøst, så hiv fat i dine venner, studiekammerater og familiemedlemmer og tag med til demonstration! Sammen siger vi: Stop milliardnedskæringerne på uddannelse!"