16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ulighed koster – debat hos FOA Aarhus

Offentligt debatmøde

Ulighed koster – debat hos FOA Aarhus

FOA's forbundsformand og direktøren for AE-rådet debatterer med folketingspolitikere.

08 apr 2015

I Danmark har vi i en menneskealder kunnet bryste os af, at forskellen på høj og lav var lille. 

Sådan er det ikke længere. Der er skubbet til balancen i samfundet, og uligheden i befolkningen er øget støt.

Ulighed rammer helt almindelige mennesker, der mister deres job eller bliver langtidssyge – med store konsekvenser for både dem og deres familier – og de mange reformer har givet stigende utryghed og tvivl om, hvorvidt velfærdssamfundet vil hjælpe, hvis der opstår behov.

Samtidig rammer den stigende ulighed også mennesker i arbejde, når eksempelvis almindelige lønninger står stille, alt imens de højeste lønninger stiger og stiger.

FOA vil gerne stille skarpt på omkostningerne ved den stigende ulighed i Danmark, og med et folketingsvalg lige om hjørnet har vi inviteret lokale folketingsmedlemmer til debataften om ulighed den 8. april i FOA Aarhus' lokaler.

FOA's forbundsformand Dennis Kristensen og direktør for AE-rådet Lars Andersen kommer med oplæg til debatten.

Debataftenen er åben for alle, og pressen er meget velkommen.

Deltagere: Afdelingsformand Kirsten Normann Andersen, direktør for AE-rådet Lars Andersen, forbundsformand Dennis Kristensen samt tre lokale folketingsmedlemmer: Socialdemokraternes Jens Joel, Enhedslistens Nikolaj Villumsen og SF’s Eigil Andersen.

Program for aftenen:

Tid: 8. april kl. 19.00 – 21.15 

Sted: FOA Århus, Christian X's Vej 56-58, 8260 Viby J.

19.00 Velkomst v. Kirsten Normann Andersen, afdelingsformand.

19.05 Facts om ulighed v. Lars Andersen, direktør for AE-rådet.

19.25 FOA om ulighed v. Dennis Kristensen, forbundsformand.

19.45 Pause

20.00 Debat v. tre lokale folketingsmedlemmer: Socialdemokraternes Jens Joel, Enhedslistens Nikolaj Villumsen og SF’s Eigil Andersen.

21.00 Afslutning

Tilmelding på aarhusuddannelse@foa.dk

Mødet er åbent for alle!