Unge viser hvad de kan
Unge viser hvad de kan
Unge viser deres kunnen til DM i Skills i Messe C i Fredericia.
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Sidste år i Bella Center i København besøgte 68.000 mennesker DM i Skills, hvilket gør det til det største uddannelsesevent i Danmark.
DM i Skills finder sted torsdag til lørdag den 4.-6. februar i Messe C i Fredericia.
DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.
De besøgende skoleelever kan afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”, hvor de også kan snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.
DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang.
Arrangør er Skillsdenmark.
Vestre Ringvej 101, Fredericia
torsdag 4. februar klokken 9-19
fredag 5. februar klokken 8-17
lørdag 6. februar klokken 8-15:30
Se program: skillsdenmark.dk