Vær med i nej-kampagne
Vær med i nej-kampagne
Initiativet mod softwarepatenter indbyder aktivister til møde hos Prosa i København.
Initiativet mod softwarepatenter, der består af IT-Politisk Forening, PROSA – forbundet af it-professionelle og den it-politiske tænketank Bitbureauet, starter kampagne for et nej til folkeafstemningen om EU's patentdomstol den 25. maj.
Fra EU-nævnet har initiativet fået midler, så de nu har muskler til at lave en seriøs nej-kampagne.
Kampagnen skal køre i fire spor: En ekspertkonference, en viral aktivistkampagne, en opsøgende debatindsats og et regionalt tiltag i Aarhus.
Til de fire spor har de brug for dig. Så mød op den 27. marts klokken 17 hos PROSA, Vester Farimagsgade 37A i København. Efter oplæg, præsentation af de fire områder og nedsættelse af grupper byder Initiativet på champagne og kransekage til aktivisterne.