12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

"Værftsarbejderne" afsløres

Invitation

"Værftsarbejderne" afsløres

Skulpturgruppe af den færøske kunstner Hans Pauli Olsen afsløres ved Helsingør Værftsmuseum.

05 jun 2014

Helsingør Kommunes Museer og Værftsmuseets følgegruppe har fornøjelsen at invitere til afsløring af skulpturgruppen "Værftsarbejderne", udført af den færøske kunstner Hans Pauli Olsen.

Afsløringen finder sted torsdag den 5. juni klokken 10 ved porten til Helsingør Værftsmuseum, Allégade 2.

Talere er Georg Poulsen
 og Flemming Rønne fra Værftsgruppen, borgmester Benedikte Kiær og kulturudvalgsformand Henrik Møller. Helsingør Hjemmeværnsorkester spiller Kronborgvalsen. Kunstneren selv, Hans Pauli Olsen, vil introducere skulpturgruppen.

Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S nåede lige akkurat at fylde 100 år, inden det blev lukket i 1983. Nogle af de gamle værftsbygninger er nu omdannet til Kulturværftet, hvor Værftsmuseet, eller Helsingør Værftsmuseum, ligger.

Det er tidligere værftsarbejdere, Værftsgruppen, som har taget initiativ til museet, som omhandler tiden, hvor byens skibsværft byggede skibe, og arbejderklassen voksede. Det fortæller historierne om slid, støj, møg, stolthed og sammenhold i en svunden tid, hvor værftsfløjten styrede byens liv.