29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Velfærdsstaten som ulighedsbekæmper

Ulighedens topmøde

Velfærdsstaten som ulighedsbekæmper

Tænketanken Cevea afholder sin årlige konference Ulighedens Topmøde i København. Prisen er 500 kroner, husk tilmelding!

24 mar 2015

Tænketanken Cevea afholder sin årlige konference Ulighedens Topmøde den 24. marts 2015 fra kl. 9.00 til 16.30 på AFUK - Akademiet for Utæmmet Kreativitet, Enghavevej 82B, 2450 København. 

I år vil konferencen dykke ned i velfærdsstatens rolle som bekæmper af ulighed. Vi undersøger, om vores velfærdsstat har brug for ny energi og nye løsninger: Om ny viden om ledelse og samarbejde mellem fagprofessionelle, borgere og andre kræfter i vores samfund kan bringe os endnu tættere på målet om at bekæmpe uligheden. Om vi kan styrke den sociale mobilitet i Danmark, hvis velfærdsstaten i højere grad formår at sætte fokus på medarbejdernes fagligheder, den direkte relation til borgerne og mødet med det enkelte menneske. 

På konferencen vil vi derfor se nærmere på velfærdsstatens rolle som bekæmper af ulighed. Du kan kan blandt andet høre professor og forfatter Richard Wilkinson præsentere sin seneste forskning. Vi vil diskutere hvorvidt en ny velfærdsmodel, der frisætter medarbejdernes fagligheder, styrker den direkte relation til borgerne og understøtter mødet med det enkelte menneske, kan bidrage til bekæmpe de stigende uligheder. Det gør vi gennem diskussioner med internationale forskere, praktikere, personer med ulighed helt inde på livet og  Uddannelses- og Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. 

Et mere deltajeret program, kan du downloade her.

Ulighedens Topmøde er et initiativ fra Tænketanken Cevea i samarbejde med hovedsponsorerne Velfærds- og Forskningsforden for Pædagoger, FOA, LO og FTF. 

Hvorfor skal vi diskutere ulighed i Danmark og velfærdsstatens rolle?

I årtier har den danske velfærdsstatsmodel bekæmpet ulighed ved at give lige muligheder, lige adgang til for eksempel uddannelse og sundhed og et fælles sikkerhedsnet under de svageste i samfundet. Sammenligner vi os med andre lande er modellen unik og en succes, når det handler om at øge ligheden.

Men vi har oplevet dramatiske stigninger i uligheden de sidste 15 år. Samtidig står velfærdsstaten for skud fra flere sider, og særligt presset fra konkurrencestaten tager til. Vi har børn, unge og voksne, som falder igennem vores sikkerhedsnet og ikke formår at gribe de lige muligheder og den lige adgang til at skabe en tryg og givende tilværelse. 

Tilmelding til Ulighedens Topmøde 2015:

Du kan deltage i Ulighedens Topmøde som både organisation og privatperson.

Deltagerbetaling er 500 kr. (inkl. forplejning)

Er du medlem af Cevea, studerende, senior eller arbejdsløs er prisen 250 kr. (inkl. forplejning)

Bliv medlem nu og få rabatten ved tilmelding.  

Tilmeld dig her 

Har du spørgsmål eller problemer i forbindelse med tilmeldingen til Ulighedens Topmøde så kontakt os på konference@cevea.dk eller tlf. 33 12 68 00.