Vi glemmer aldrig Sabra og Shatila
Vi glemmer aldrig Sabra og Shatila
Boykot Israel indbyder til den årlige manifestation i København, der slutter med fakkeloptog til Søerne.
I år er det 33 år siden, libanesiske falangister og israelsk militær i forening foretog en grusom massakre på palæstinensiske flygtninge i lejrene Sabra og Shatila i Beirut. Over 1200 palæstinensere mistede livet. Vi glemmer aldrig ofrene for denne massakre og de andre massakrer i Tal al-Zaatar, Jenin og Gaza.
Det skriver Boykot Israel, som står bag den årlige manifestation i København: Vi glemmer aldrig Sabra og Shatila.
Onsdag klokken 17 i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, er der korte oplæg og debat om massakrerne i Sabra og Shatila, Jenin og Gaza.
Palæstinensiske lækkerier serveres, og palæstinensisk øl kan købes.
Arrangementet sluttes af med et fakkeloptog til Søerne.