16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vietnam ved en korsvej

Offentligt møde

Vietnam ved en korsvej

John Nielsen, Danmarks ambassadør i Vietnam, holder foredrag i København om den politiske og økonomiske situation.

Vietnam eksporterer ris. Her en havn i Manila, Filippinerne.
FOTO: Romeo Ranoco/Reuters/Scanpix
1 af 1
02 sep 2014

Med foredraget "Vietnam ved en korsvej" giver Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen, førstehåndsindtryk om den politiske og økonomiske situation i Vietnam. Du kan høre ambassadøren tirsdag aften på Tagensbo Skole i København. Dansk Vietnamesisk Forening, som arrangerer det offentlige møde, skriver i indbydelsen:

"Fremtidsplanerne for Vietnams fortsatte integrering i den globale økonomi og landets indenrigspolitiske udvikling indeholder gennemgribende ændringer, som samtidig kan åbne for muligheden for en ny iscenesættelse af Vietnam.

Set i det lys præsenterer Danmarks ambassadør i Vietnam, John Nielsen, et øjebliksbillede af den politiske og økonomiske situation i Vietnam. Fokus vil være på igangværende og kommende reformer på det økonomiske område, den mere proaktive udenrigspolitik samt de reformer, der sker løbende i forbindelse med grundlovsændringerne."

Foredraget finder sted tirsdag den 2. september klokken 19:30 i aulaen på Tagensbo Skole, Magistervej 4 i København. Et glas vin bliver serveret.

Entreprisen er 30 kroner, som betales kontant (eller MobilePay) i døren. Arrangørerne vil gerne have forhåndstilmelding senest dagen før. Tilmeld dig via Dansk Vietnamesisk Forenings hjemmeside www.davifo.dk eller til e-mailadressen foredrag@davifo.dk.