21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vil aktionere mod tropper til Syrien

Fredsbevægelse

Vil aktionere mod tropper til Syrien

Dagen før Folketingets førstebehandling af forslaget om danske tropper eller kampfly til Syrien er der lagt til demo. Kom og vær med i forberedelsen hos 3F BJMF i Valby.

FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1
15 mar 2016

Ingen tropper eller kampfly til Syrien! Det er i strid med folkeretten, uden FN-mandat, og vi er ikke inviteret. Nej til dansk krigsdeltagelse!

3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Enhedslisten og fredsgruppen "TID TIL FRED – aktiv mod krig" er initiativtagere til en demonstration den 31. marts på Christiansborg Slotsplads i protest mod at sende danske tropper og kampfly til Syrien.

"Det er ikke for sent. Beslutningsforslaget bliver førstebehandlet i Folketinget den 1. april og taget op til beslutning den 19. april. Beslutningsforslaget om et nyt militært bidrag til koalitionen vil give danske styrker mandat til at operere på syrisk territorium, og Danmark vil desuden være blandt de lande, der bidrager allermest per indbygger."

I et forsøg på at få mest mulig indflydelse på beslutningen lægger initiativtagerne op at afholde demonstrationen dagen før førstebehandlingen af forslaget, og de håber på mest mulig opslutning fra foreninger, organisationer og enkeltpersoner.

"Foreninger og grupper, der vil støtte en demonstration, kan give besked på mail nejsyrienkrig@tidtilfred.NU – jo hurtigere jo bedre. Tiden er knap."

Alle, der vil deltage aktivt i det arbejdet med at få organiseret demonstrationen, inviteres til møde i dag klokken 16:30 hos 3F BJMF, Mølle Allé 26, Valby, i pavillonen.

Mølle Allé 26, Valby, pavillonen

tirsdag den 15. marts klokken 16:30-18

Kontakt: nejsyrienkrig@tidtilfred.NU