Fredag den 25. januar, klokken 19:00 til 20:30 inviterer en gruppe bekymrede borgere til årets første lysfest for humanisme, menneskerettigheder og næstekærlighed ved Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, Ikast.

Der vil være kaffe/te og kage samt mulighed for at købe fakler.

Kaaveh Piroz, advokatfuldmægtig og menneskerettighedsadvokat, samt Laila Belhaj, forkvinde for foreningen Stop Diskrimination, holder tale. Og beboere fra Kærshovedgård vil bidrage med sang og musik.

Forud for lysfesten har arrangørerne indsamlet musikinstrumenter samt garn til strikning, hækling og andre former for håndarbejde til beboerne.

Lysfesten anbefales af en lang række partier, organisationer og kendte personer.

“Der er et behov for at synliggøre de mennesker, der bor i udrejsecentrene – voksne såvel som børn – og deres vilkår, som nedbryder dem, dræner deres livsmod og initiativ og med tiden gør dem mindre og mindre i stand til at rejse hjem. Med lysfesterne vil vi kaste lys på beboerne og give positiv opmærksomhed,” skriver arrangørerne og uddyber:

“I den seneste tid har der været stort fokus på Udrejsecenter Sjælsmark og de børn, der bor der. Til vores store glæde er mange enige om, at livet på et udrejsecenter ikke er noget, vi burde byde børn. Vi savner dog fokus på, at det heller ikke er noget, vi burde byde voksne!

Vi savner ligeledes fokus på, at asylsystemet langtfra altid fungerer optimalt, og at det derfor ikke er så simpelt, at folk faktisk bare kunne rejse hjem, hvis de ville. Afviste har i flere tilfælde fået genoptaget sager på grund af fejl, og mennesker, der har fået afslag på asyl, lever længe i udrejsecentrene, mange i årevis.

Udrejsecentrene er designet til at lægge pres på beboerne; et pres, der skal få dem til at rejse hjem, men det virker ikke: Folk rejser ikke hjem. Beboerne er forhindret i almindelige dagligdags aktiviteter som at lave mad, og de er konstant under pres ved at skulle forholde sig til melde- og opholdspligt. De mangler mening og indhold i livet.

Når folk bliver i Danmark på trods af disse svære livsvilkår, er det ikke, fordi de vil have uretmæssig adgang til goder, men fordi de ikke tør rejse hjem, eller fordi deres hjemlande ikke vil modtage dem. Erfaringer viser, at jo længere mennesker lever i udrejsecentre, jo mindre sandsynligt bliver det, at de rejser hjem.”