Vind rejse til Cuba
Vind rejse til Cuba
Blandt de solgte lodsedler i Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri trækkes lod om 41 gevinster. Hovedpræmien er en rejse for to til Cuba. Vinderne offentliggøres klokken 17 under Verdensjulemarkedet i Valby.
"Støt sporten i Cuba!" Sådan lyder opfordringen i Dansk-Cubansk Forenings solidaritetslotteri 2013.
Frem til den 28. november sælges der 7000 lodsedler a 10 kroner. Blandt køberne trækkes der lod om 41 gevinster. Hovedpræmien er en rejse for to til Cuba - værdi 16.000 kroner. De øvrige præmier er rom, cigarer, bøger og kække T-shirts.
Overskuddet går til sportsudstyr til cubanere.
Vinderne i lotteriet offentliggøres ved Verdensjulemarked søndag den 1. december.
Dansk-Cubansk Forening begrunder formålet med lotteriet således: "Cuba er rigt på mange måder. Alle cubanere har et sted at bo, adgang til gratis sundhed og uddannelse, og selv sport er defineret som en borgerrettighed i den cubanske forfatning.
Men som enhver, der kender bare en smule til Cuba, ved, er Cuba også fattigt på mange måder. Materielle goder, som vi regner for selvfølgeligheder, er få i Cuba. Fra kuglepenne og skrivepapir til mobiltelefoner og bærbare computere. Fra bats til bolde.
I år hjælper vi cubanerne med at få opfyldt deres ret til sport. Overskuddet fra lotteriet går til sportsudstyr."
Vinderne i lotteriet offentliggøres ved Verdensjulemarked søndag den 1. december klokken 17. Markedet er åbent mellem klokken 13 og 19, og det foregår i Casa Latinoamericana - Latinamerikahuset, hvor også Dansk-Cubansk Forening har kontor. Adressen er Høffdingsvej 10 i Valby, (lige ved Vigerslev Alle Station).
Der er gratis adgang, og alle er velkomne, oplyser foreningen. På Verdensjulemarkedet vil der være boder fra en række venskabs- og solidaritetsorganisationer i hele verden... Et godt sted at købe nogle af sine julegaver.
Vindernumrene offentliggøres også på hjemmesiden cubavenner.dk samt tirsdag den 3. december i dagbladet Arbejderen og senere i december i bladet Kommunist og i Cubabladet.
Lodsedler kan købes hos Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Send et brev, eller besøg kontoret i åbningstiden om onsdagen klokken 17 til 19. Eller send bare en mail til post@cubavenner.dk, så kommer det ønskede antal lodsedler med posten sammen med et girokort.
Man kan også få et antal lodsedler i kommission til videresalg til andre og så afregne efter salget.
Lodsedler kan købes hos Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, 2500 Valby. Send et brev eller besøg kontoret i åbningstiden om onsdagen klokken 15 til 17. Ring på telefon 38 10 15 50, eller send en mail til: post@cubavenner.dk