Pærsidenten for Sydkoreas LO er idømt fem års fængsel for sin rolle i en række lovligt indkaldte demonstrationer i 2015, skriver netsiden Labourstart.org.
Anklageren fik ret i, at Han Sang-gyun "obstruerede politiets arbejde" under en demonstration
I sidste uge afsagde distriktsdomstolen i hovedstaden Seoul dom over Han Sang-gyun, der er præsident i sydkoreans LO, KCTU .
Anklageren fik medhold i, at Han Sang-gyun "obstruerede politiets arbejde" under en demonstration. 100.000 demonstranter blev mødt med tåregas og vandkanoner af 20.000 politifolk i november 2015. Snesevis blev såret, nogle alvorligt, og der blev straffesager indledt mod 585 KCTU-ledere og medlemmer.
20 af dem er i fortsat fængslet og syv venter på et anklageskrift. KCTU's generalsekretær, Lee Young-joo, forskanser sig i øjeblikket i selvvalgt husarrest i KCTU's hovedkvarter, efter at en arrestordre blev udstedt mod hende i december.
I et brev til den sydkoreanske præsident skriver det internationale LO, ITUC, at "Kriminelle anklager mod fagforeningsledere og medlemmer er en klar overtrædelse af grundlæggende rettigheder og navnlig retten til foreningsfrihed".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278