Der er egentlig ikke så mange dikkedarer ved Jeff Ibbo. At male er at leve, og at dømme efter antallet af malerier på væggen i Gallery Bohèmes kælderlokale lever Jeff Ibbo både godt og stærkt.

- Det er malet gennem de sidste syv-otte måneder, fortæller Jeff Ibbo, mens han sætter sig mageligt til rette ved galleriets enlige bord.

Jeff Ibbo er en underlig størrelse i dansk billedkunst, let genkendelig på sine menneskestudier, men uden det gennembrud, der ellers synes oplagt.

– Jeg opdagede meget tidligt, at jeg ikke var som de andre på akademiet. Dengang malede alle som Asger Jorn og Paul Klee, men det var jeg ikke tilfreds med. Jeg havde en del kammerater i Passepartout-gruppen, og de kunne godt lide at nørkle med fine pensler og lave finurlige fantasivæsener, men det syntes jeg heller ikke om. Så det blev menneskefiguren på den lidt kedelige måde, forklarer Jeff Ibbo om sin kunst.

Kunstner ved et afbud

Selv om Jeff Ibbo er stærkt på vej mod de 75 år, så fejler produktiviteten og malerglæden ikke noget, Men det lå ikke til højrebenet, at han skulle være billedkunstner.

- Min far var arkitekt uden egen tegnestuen, altså en kuli, og så er man arbejder, griner Jeff Ibbo,

Han fik valget efter mellemskolen mellem at gå i malerlære eller i gymnasiet.

- Dovenskaben sejrede, og så jeg blev student. Senere kom jeg i Livgarden, og den korruption, uretfærdighed og overmenneskementalitet gjorde mig til socialist. Jeg blev rød, fordi jeg tror på, at det er mennesket selv, der må sørge for, at verden fungerer ordentligt, og det kan man kun gøre gennem enighed. Jeg er ingen revolution kommunist, men jeg ved ikke, hvordan det hele kan hænge sammen uden socialisme, filosoferer Jeff Ibbo.

Den gang betalte militæret, hvis folk ville på højskole i værnepligtstiden, og Jeff Ibbo kom med på et afbud.

– En soldaterkammerats søster sprang fra en tur på kunsthøjskole. Han tog selv pladsen og spurgte, om jeg ville med. Det gav mig seks måneder til at tænke over, hvad jeg ville, og jeg ville male. Det har jeg gjort siden, griner Jeff Ibbo.

En stadig jagt på formen

I 1964 blev han optaget hos Hjort Nielsen på Kunstakademiet. Her var han i seks år, og siden er det gået slag i slag. Han blev blandt andet inspireret af den danske kunstner Jeppe Vontillius.

– Da jeg fandt ud af, at jeg ville male figurativt, var det ham, der inspirerede. Jeg er ikke så meget for alt det der kunstige dramatik. Jeg søger meget efter det enkle, men jeg stopper ikke et bestemt sted. Hvis jeg har fundet ud af noget, der måske kan bruges, så går jeg videre og finder ud af noget andet. Det har jeg gjort i mange år, og det er nok derfor, at jeg aldrig er slået igennem. Der er jo ingen, der kan finde ud af, hvor jeg vil hen, griner Jeff Ibbo.

Hvert år kan man finde Jeff Ibbos malerier, når kunstnersammenslutningen MULT udstiller i Helligåndshuset på Strøget i København.

– Der har vi ham formand Mao, griner Jeff Ibbo, og hentyder til den evigt aktive tegner og maler Carsten Rütting Schweitz, der er en af ildsjælene bag MULT.

– Han holder os jo til ilden, og der er ingen tvivl i hans sind. Ikke fordi jeg er doktrinær, men jeg mener ikke, at vi slipper for rigtig socialisme i modsætning til socialdemokratismen. Selvfølgelig har der været nogle uheldige eksempler og det har gavnet kapitalen, medgiver Jeff Ibbo.

Politik skaber kunst

Alligevel forkaster han tanken om en "socialistisk" kunst.

– Kunsten rolle er meget sekundær i det spil, fordi hver gang nogle kunstnere begynder at lave venstreorienteret kunst, falder det fuldstændig fra hinanden, Det bliver for kedeligt og for frelst. Jeg rejste meget i Østeuropa, da jeg var yngre, og der kunne kunstnerne godt more sig og eksperimentere, husker Jeff Ibbo.

Han mener, at formålet med politik må være "det kunstneriske samfund".

– Kunsten er jo nærmet formålet med politik. Den skal sørge for et samfund med kunst. Hvis man har et samfund med overskud til at lave kunst, så vil det også blive lavet. Det ligger i menneskets natur, siger Jeff Ibbo.

– Det er erotikken. Det er humanisme. Det må være et humant grundsyn, jeg har. Det er ikke noget, jeg har spekuleret over, slutter Jeff Ibbo.