Arbejderen bringer for øjeblikket en særdeles relevant artikelserie om imperialismen. I den forbindelse er det også nødvendigt at diskutere statsmonopolismens nye former.

Statsmonopolismen (eller statsmonopolkapitalismen SMK) er det videnskabeligt korrekte udtryk for kapitalismens nuværende styreform i imperialismens epoke.

Under statsmonopolismen er staten en vigtig økonomisk faktor, som har allieret sig med monopoler og finanskapital. De udøver ikke deres indflydelse direkte men i det skjulte gennem strå- og bagmænd.

Alliance mod monopolerne

Især fra 1960'erne og frem var teorien om SMK grundlaget for en politik, hvor kommunisterne søgte at skabe brede antimonopolistiske alliancer. En politik der skabte gode resultater for arbejderbevægelsen.

SMK er først beskrevet af V.I. Lenin i artiklen "Den truende katastrofe, og hvordan den skal bekæmpes" (Udvalgte Værker af Lenin, bd. 8, Forlaget Tiden 1983).

De senere års udvikling af økonomien i en række EU-lande har haft katastrofale konsekvenser for millioner af EU-borgere.

Statsmonopolismen har i det væsentlige gennemgået tre udviklingsfaser; det gælder den type, der blev udviklet i den kejserlige tyske stat i begyndelsen af det 20. århundrede, 1930´ernes fascistiske Europa med den korporative stat, og i efterkrigstiden hvor den tilpasses de nye forhold under den teknisk-videnskabelige revolution.

Et led i denne udvikling er dannelsen af EU i 1950´erne hvor statsmonopolismen finder sin nuværende form. Den væsentligste ændring er dens forvandling til en sammenslutning af flere nationalstater med overstatslige myndigheder.

De karakteristiske træk ved de nye styringsformer, er en nedbrydning af de nationale regler for arbejdskraftens reproduktion, frie kapitalbevægelser og dannelsen af Den europæiske Centralbank (ECB).

Regional statsmonopolisme

Den nye form for statsmonopolisme kan betegnes som regional statsmonopolisme, det vil sige en styringsform, der nedbryder den nationale selvstændighed og er begrundet i den imperialistiske konkurrence.

De senere års udvikling af økonomien i en række EU-lande, især efter 2008, har haft katastrofale konsekvenser for millioner af EU-borgere.

De tidligere sociale og demokratiske rettigheder afvikles som et led i minimalstaten (Anders Fogh Rasmussen) eller den slanke stat.

Borgerlige økonomer betegner den nuværende styreform som neoliberalisme. Men det er en falsk varebetegnelse for en styreform, der på alle måder griber ind i fordelingspolitikken, nedbryder fagbevægelsens rettigheder og sender regningen for den vanvittige spekulation i tiden op til den økonomiske krise videre til arbejdere, unge og pensionister.

Økonomen Isi Grünbaum har i bogen "Kapitalismens økonomiske politik" (Forlaget Tiden 1980), beskrevet de grundlæggende træk i statsmonopolismens udvikling.