For første gang siden Anden Verdenskrig bliver der ikke afholdt store manifestationer i Danmark den 1. maj. Årsagen kender vi alle: corona. En virus som på rekordtid har vendt op og ned på samfundet.

Lad os gøre 1. maj til en manifestation for modstand. Og en manifestation for nødvendigheden af samfundsforandring. 

Så meget desto mere grund er der til at bruge kampdagen til eftertænksomhed og til at samle kræfter til den kommende tids kampe, som vi ved vil komme. Kampe om hvem som skal betale regningen for den verdensomspændende krise, som vi dag for dag kan se udvikle sig.

På en og samme tid udstiller coronakrisen alle samfundets øvrige kriser og forstærker dem. Og gør det tydeligt, at vi lever i et klassesamfund.

På alle parametre er det arbejderklassen, som rammes hårdest. De kroniske sygdomme, der gør covid-19 så farlig, har en voldsom social slagside. 

Det samme har arbejdsløsheden. Mens nogle arbejdere bliver uundværlige og skal arbejde hårdt,  selv om de til daglig oplever meget lidt respekt, bliver andre behandlet som en brug og smid væk-arbejdskraft. Årtiers udsultning af dagpengesystemet kaster nu tusindvis af arbejdere ud i social katastrofe.

Samtidig udstiller coronakrisen på talrige måder, at markedskræfterne ikke er løsningen. Det er de samfund, som har en stærk offentlig sektor, som klarer sig bedst. Det er samfundseje, fællesskab og kollektivitet, som virker.

Coronakrisen har også synliggjort systemets ubalancer – at vi ikke kan fortsætte rovdriften på naturen og den uhæmmede vækst. Og at pandemier som covid-19 er tæt forbundne med den måde, som mennesker lever og organiserer deres økonomiske liv. Epidemier skabes af vores kultur. 

Globaliseringens arbejdsdeling har skabt et system, hvor varer og mennesker transporteres tværs over kloden. Lige nu er den kæde brudt, flyene står på jorden, og vi oplever, hvordan luftforureningen falder.

Derfor sætter coronakrisen også fokus på behovet for grundlæggende forandringer og et opgør med kapitalismen, hvor profitmotivet styrer det hele.

1. maj er dagen hvor vi gør status og ser fremad. Med mørke skyer i horisonten skal vi huske på, at sammenhold og solidaritet er arbejderbevægelsens kerneværdier. Vi skal bruge maj-dagen til at sætte fokus på, at det er nødvendigt at stå sammen og kæmpe for samfundsmæssige løsninger for den brede befolkning. 

Lad os gøre 1. maj til en manifestation for modstand. Og en manifestation for nødvendigheden af samfundsforandring. 

God 1. maj.