14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

1. maj - manifestation for modstand

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 01. maj, 2020, 01:32:32

1. maj - manifestation for modstand

For første gang siden Anden Verdenskrig bliver der ikke afholdt store manifestationer i Danmark den 1. maj. Årsagen kender vi alle: corona. En virus som på rekordtid har vendt op og ned på samfundet.

Lad os gøre 1. maj til en manifestation for modstand. Og en manifestation for nødvendigheden af samfundsforandring. 

Så meget desto mere grund er der til at bruge kampdagen til eftertænksomhed og til at samle kræfter til den kommende tids kampe, som vi ved vil komme. Kampe om hvem som skal betale regningen for den verdensomspændende krise, som vi dag for dag kan se udvikle sig.

På en og samme tid udstiller coronakrisen alle samfundets øvrige kriser og forstærker dem. Og gør det tydeligt, at vi lever i et klassesamfund.

På alle parametre er det arbejderklassen, som rammes hårdest. De kroniske sygdomme, der gør covid-19 så farlig, har en voldsom social slagside. 

Det samme har arbejdsløsheden. Mens nogle arbejdere bliver uundværlige og skal arbejde hårdt,  selv om de til daglig oplever meget lidt respekt, bliver andre behandlet som en brug og smid væk-arbejdskraft. Årtiers udsultning af dagpengesystemet kaster nu tusindvis af arbejdere ud i social katastrofe.

Samtidig udstiller coronakrisen på talrige måder, at markedskræfterne ikke er løsningen. Det er de samfund, som har en stærk offentlig sektor, som klarer sig bedst. Det er samfundseje, fællesskab og kollektivitet, som virker.

Coronakrisen har også synliggjort systemets ubalancer – at vi ikke kan fortsætte rovdriften på naturen og den uhæmmede vækst. Og at pandemier som covid-19 er tæt forbundne med den måde, som mennesker lever og organiserer deres økonomiske liv. Epidemier skabes af vores kultur. 

Globaliseringens arbejdsdeling har skabt et system, hvor varer og mennesker transporteres tværs over kloden. Lige nu er den kæde brudt, flyene står på jorden, og vi oplever, hvordan luftforureningen falder.

Derfor sætter coronakrisen også fokus på behovet for grundlæggende forandringer og et opgør med kapitalismen, hvor profitmotivet styrer det hele.

1. maj er dagen hvor vi gør status og ser fremad. Med mørke skyer i horisonten skal vi huske på, at sammenhold og solidaritet er arbejderbevægelsens kerneværdier. Vi skal bruge maj-dagen til at sætte fokus på, at det er nødvendigt at stå sammen og kæmpe for samfundsmæssige løsninger for den brede befolkning. 

Lad os gøre 1. maj til en manifestation for modstand. Og en manifestation for nødvendigheden af samfundsforandring. 

God 1. maj.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...