14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Britt Bagers hemmelige beundrer

SENESTE LEDERE

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 26. marts, 2019, 05:00:57

Britt Bagers hemmelige beundrer

I sidste uge kom det frem, at Venstres politiske ordfører, Britt Bager, har omgået loven om partistøtte ved at modtage fem portioner a 20.000 kroner fra den samme person gennem fem forskellige virksomheder. Det betyder, at den glade giver kan forblive anonym.

Arbejdsløse og syge jages døgnet rundt for at afsløre mulige sociale bedragere, men når Venstres politiske ordfører tages med fingrene i kagedåsen, sker der ingenting. 

På trods af at Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden, har vi i årevis modtaget kras kritik for dunkle regler om partistøtte, der åbner for det, man i andre lande kalder bestikkelse. Det er her, Britt Bager og hendes medsammensvorne erhvervsleder fandt et smuthul.

Sagen viser, hvorfor vi stoler mindre og mindre på politikerne. Arbejdsløse og syge jages døgnet rundt for at afsløre mulige sociale bedragere, men når Venstres politiske ordfører tages med fingrene i kagedåsen, sker der ingenting. I-N-G-E-N-T-I-N-G.

Venstre og Bagers chef, statsministeren, gør intet. Folketinget gør intet. Politiet gør intet. Britt Bager vil ikke fortælle sponsorens navn og vil i øvrigt stort set ikke sige noget til medierne.

Sagen viser åbenlyst, hvordan de regeringsbærende partier fungerer: Landets største virksomheder betaler penge til især V, K, LA og DF og får deres særinteresser plejet. Keine Hexerei.

Men partistøtte er ikke alt. Når Mærsk betaler millioner til højrefløjen, er det almisser, som støtter de reaktionære kræfter, men beløbet er ikke afgørende. Partierne ville under alle omstændigheder føre en politik til Mærsks og resten af storkapitalens fordel. Det er det, de er sat i verden for.

Når en ukendt erhvervsmand m/k i hemmelighed betaler 100.000 kroner til Britt Bager, er det mere usikkert, hvilke betingelser der følger med. Hvad har ordføreren lovet den hemmelige beundrer til gengæld? Det får vi nok aldrig at vide.

Venstre og regeringen er overklassens og erhvervslivets repræsentanter på tinge. De spiser af hånden og gør, hvad der er bedst for deres velgørere. Det er dukketeater på højt plan, hvor erhvervslivet har hele hånden langt oppe i det politiske dukkegalleri.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...