Lørdag skete det igen. En terrorist gik til angreb på en moské – denne gang i Oslo. For kort tid siden har vi oplevet højreekstrem terror i El Paso i USA og i Christchurch i New Zealand.

Sidste år pløjede en mand en gruppe muslimer ned ved en moské i London, mens han råbte: "Jeg vil dræbe alle muslimer". Flere af gerningsmændene har hyldet massemorderen Anders Breivik. Det er ikke nogen tilfældighed.

De systematiske politiske angreb på muslimer har gødet jorden for at udbrede den højreekstreme terror.

Antallet af højreekstremistiske terrorangreb i Vesten er steget eksplosivt siden 2011, viser tal fra Global Terrorism Database.

Ofte kaldes den højreekstreme terror slet ikke terror af de toneangivende medier og politikere. Det er et begreb, der næsten er reserveret til islamister i den offentlige debat. I stedet betegnes aktionerne som for eksempel masseskyderier eller angreb begået af mentalt forstyrrede og forvirrede personer. Måske fordi den racistiske terror spiller borgerskabets spil ved at skabe frygt og splittelse.

I årevis har de politiske magthavere kun haft øje for den islamistiske terrortrussel, der er brugt som løftestang til at fjerne demokratiske rettigheder i Danmark og hele den vestlige verden. Politikere – og i nogle tilfælde politi og efterretningstjenester – har lukket øjnene for de militante racister og nazister.

De systematiske politiske angreb på muslimer har samtidig gødet jorden for at udbrede den højreekstreme terror.

Muslimer fremstilles som samfundets – og arbejderklassens – fjende nummer ét, og politisk debat har de seneste år mest handlet om, hvordan skiftende regeringer bedst kan angribe muslimske medborgeres rettigheder.

Når man samtidig undergraver folks livsvilkår og fylder dem med had, løgne og internetfora med falske nyheder, har man opskriften på racistisk terror.

Højreekstrem terror må aldrig negligeres. Skyderier mod moskéer må ikke blive hverdag.

Terroristerne skal mødes med klar, folkelig modstand.