Solidaritet er en ufattelig stærk kraft, når den kommer til fuld udfoldelse.

Det har vi set i efterhånden mange uger, hvor den er vokset dag for dag mellem de offentligt ansatte – og mellem de offentligt og privat ansatte. De har stået – skulder ved skulder – sammen om kravet om en løsning for alle. De har lært af hinanden og lyttet til hinanden – og rigtig mange giver udtryk for en helt ny indsigt.

Mange har interesse i, at solidariteten ikke holder. Og arbejder på at sætte kiler ind mellem de forskellige faggrupper.

Det er en indsigt i, at den frustration, de har oplevet hver for sig over at få arbejdsforhold forringet, er den samme.

– Vi har talt med hinanden og oplevet, at arbejdsgiverne har spist lidt af os alle sammen, sagde formanden for Dommerfuldmægtigforeningen i P1 onsdag morgen efter at have stået hele natten foran Forligsinstitutionen. 

De mange fælles aktiviteter har også givet forståelse og tro på, at "sammen er vi stærke". Mange har forstået, at arbejsgiverne kan tryne en enkelt faggruppe, og det kan ramme alle på tur, hvis ikke hælene sættes i nu.

En sådan indsigt og forståelse er arbejdsgiverne naturligvis ikke interesseret i. Hverken de offentlige eller de private for den sags skyld. Det er i det lys, vi skal vurdere de efterhånden mange spekulationer i, at sammenholdet er ved at krakelere. 

Selveste Bjarne Corydon, som i dag er blevet chefredaktør for arbejdsgivernes hoforgan, Børsen, føler sig kaldet til at skose musketereden, som han kalder en "forbandelse" og ligefrem mener kan være "samfundsskadelig".

– En musketered, der går ud på at holde sammen, indtil alle har fået, hvad de peger på, den giver ikke meget mening, lyder budskabet fra den tidligere finansminister, der som bekendt var en af arkitekterne til både Moderniseringsstyrelsen og lærerkonflikten i 2013.

Mange har kort sagt interesse i, at solidariteten ikke holder. Og arbejder på at sætte kiler ind mellem de forskellige faggrupper. 

Derfor er opgaven lige nu ikke at bære mere ved til det bål, men at vise, at sammenholdet er intakt. Og at der er et stort ønske om, at det skal holde frem til, at der er en løsning for alle.