Uligheden er som bekendt voksende. Eksplosivt voksende er den rigtige betegnelse. Og det er ikke kun umoralsk. Det er sygt og sygdomsfremkaldende, når 26 milliardærer ejer lige så meget som den fattigste halvdel af Jordens befolkning.

Når 26 rige tjener lige så meget som 3,8 milliarder fattige mennesker, er det skadeligt for menneskers mentale sundhed. Det er ikke en påstand, det er et dokumenteret faktum, at ulighed og sociale nedskæringer forværrer en voksende global mental helbredskrise.

Solidariske forhold, øget organisering og højere løn samt gode og værdige arbejdsforhold er helt afgørende for menneskers mentale sundhed.

Det er FN's rapportør for mental sundhed, der rejser denne kritik i en ny rapport til FN, og rapportøren påpeger, at den verdensomspændende mentale sundhedskrise "kun kan løses med regeringsindgreb, som reducerer borgernes økonomiske usikkerhed og øger bevillingerne til offentlig service".

Psykiateren Dr. Dainius Purasa fra Litauen er rapportør på sundhedsområdet, og han har netop afleveret sin rapport til FN's Menneskerettighedsråd i Genève. Rapporten slutter med en lang række råd.

I et interview i forbindelse med afleveringen af rapporten påpeger doktor Purasa, at forholdsregler, der reducerer den økonomiske ulighed, fattigdom og diskrimination vil være den bedste 'vaccine' mod psykisk sygdom og langt bedre end fortsat øget brug af medicin.

FN-rapportøren for mental sundhed argumenterer for, at adgangen til trygge, lige, sunde og ikke-voldelige samfundsvilkår bør anerkendes som en menneskeret. Samfundet skal sikre alle en bolig, arbejde, sund mad, uddannelse og ikke mindst sociale fællesskaber.

Det kan stoppe væksten i antallet af psykisk syge på verdensplan. Og det er den bedste grundlæggende behandling af de, som kæmper med en psykisk diagnose, som doktor Purasa på den anden side slet ikke afviser også har brug for en specifik terapeutisk og/eller medicinsk behandling.

Rapportørens redegørelse og appel til alle de regeringsrepræsentanter fra hele verden, som frem til 12. juli er samlet i Genève for at diskutere spørgsmål om menneskerettigheder, kan forhåbentlig være med til at rykke lidt i den rigtige retning.

Men det vil være letsindigt at overlade så vigtig en sag til regeringer, der har påtaget sig at lede kapitalistiske samfund, hvor hensynet til markedet og profitten altid får det sidste ord.

Derfor er punkt 72 i rapporten nærmest en appel til fagbevægelsen om at sikre: "Bedre forhold, både på det formelle og uformelle arbejdsmarked".

For "solidariske forhold, øget organisering og højere løn samt gode og værdige arbejdsforhold er helt afgørende for menneskers mentale sundhed".