Dobbeltmoralen driver ned ad væggene i sagen om de danske børn i Syrien.

Den selvudnævnte Børnenes Statsminister har i månedsvis nægtet at tage de 19 børn hjem til Danmark og redde dem fra grufulde forhold i fangelejre i Syrien.

Hvordan er vi kommet derhen, hvor det overhovedet kan diskuteres, om 19 danske børn skal reddes hjem fra en livsfarlig flygtningelejr?

For at nå dertil har regeringen været nødt til at dømme børnene og deres mødre uden dom. "De har vendt Danmark ryggen, lyder det igen og igen." Med moralsk patos.

Men hvis danske statsborgere har gjort noget kriminelt, skal de dømmes ved en dansk domstol.

Udenrigsministeriet har gennem tiden hjulpet masser af banditter i udlandet – også danskere, der er dømt for grimme forbrydelser. Tilbage i historien blev selv soldaterne, der havde kæmpet på østfronten for nazisterne, mødt af en åben dør.

Det er en del af den danske og internationale retsorden, at man tager sine statsborgere hjem og stiller dem for retten. Så enkelt er det.

Hvis regeringen kan nægte at gøre dette med henvisning til moral og danskhed, er det en glidebane, hvor andre grupper kan og vil blive ramt næste gang. Hvem er det, der næste gang ikke er danskere og knapt nok rigtige mennesker?

Grunden til regeringens stædighed er indlysende: Man vil fiske stemmer fra det racistiske højre, der har tiltrukket alt for mange danskere.

Nu er Mette Frederiksen efterhånden kommet i strid modvind i sagen. Hun vil efter alt at dømme tabe det politiske slagsmål og prøver derfor i disse dage at finde en kattelem.

I oppositionen foregår der en teoretisk diskussion om, hvorvidt de få håndfulde danskere i Syrien er mest farlige for Danmark, hvis de kommer hjem eller bliver i lejrene. Det er en afsporing af debatten. Naturligvis kan vi håndtere de menneskeskæbner. Og den største terrortrussel mod Danmark er skabt af den danske udenrigspolitik og involvering i krige på kant med folkeretten.

Danmark har en folkeretslig pligt til at tage børnene og deres mødre hjem og lade mødrene komme for retten, hvis de vurderes at have overtrådt loven.

Danmark har en medmenneskelig pligt til at hjælpe børnene. Det er regeringen, der "har vendt Danmark ryggen" og retsorden og menneskerettigheder med, for den sags skyld.

Hvordan er vi kommet derhen, hvor det overhovedet kan diskuteres, om 19 danske børn skal reddes hjem fra en livsfarlig flygtningelejr?

Det spørgsmål bør alle stille sig selv. Også dem, der er kommet på banen de seneste uger med fornuftige stemmer.

Og få så de børn og deres mødre hjem!