Modstandere af EU, som stiller sig på arbejderklassens side, har altid påpeget, at EU er monopolkapitalens projekt, og EU-bureaukratiet er finanskapitalens redskab.

Det bliver af nogle opfattet som marxistisk bragesnak. Men det er helt konkret og helt korrekt. Og vi ser det tydeligt – allertydeligst i den måde, som EU manøvrerer på under krisen. Der er end ikke plads til klassisk socialdemokratisk, keynesiansk, økonomisk politik med større underskud på statens finanser for at øge forbruget, få flere i arbejde og gang i økonomien. Sidste gang det blev tilladt, var under den socialdemokratiske Nyrup-regering i starten af 90'erne.

I Frankrig er der valg på søndag. Alt kan ske – blot ikke en sejr til socialdemokraterne.

Med EU's konvergenskrav, med stabilitetspagten, finanspagten, og hvad det ellers hedder, er det forbudt! Statens underskud kan i korte perioder være op til tre procent af bruttonationalproduktet, men i det lange løb skal det være stort set nul. Der kommer lodrette ordrer fra Bruxelles om, at den statslige sektor skal markedsgøres og offentlige virksomheder skal privatiseres.

Det er helt tydeligt, at EU er de private monopolers og finanskapitalens redskab.

I Grækenland, i Spanien, i Holland og helt aktuelt i Frankrig har socialdemokratierne lagt sig fladt ned for EU-politikken og betalt dyrt for det som partier. De har forrådt deres vælgere, som har betalt endnu dyrere og nu dropper socialdemokraterne. 

Pasok i Grækenland er nærmest udraderet. PSOE i Spanien er decimeret. I Holland er det kun en måned siden, at socialdemokraterne (PvdA) gik fra 38 til 9 mandater ved valget. I Frankrig er der valg på søndag. Alt kan ske – blot ikke en sejr til socialdemokraternes kandidat Benoît Hamon, som står til sølle otte procent. Han betaler prisen for, at den siddende socialdemokratiske præsident Hollande har ført den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitik, som EU kræver.

Det bliver spændende at følge det kommende britiske valg, hvor scenen er sat på en anden måde. Landet er på vej ud af EU, og formanden for det socialdemokratiske Labour går ud med en politik, som bryder med direktiver og retningslinjer fra Bruxelles.