01 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU er en del af klimaproblemet

Onsdag, 22. maj, 2019, 16:00:46

EU er en del af klimaproblemet

"Hvis du har haft den mindste klimabekymring på noget tidspunkt i dit liv, så skal du stemme til EU-valget. Det er der, at de store beslutninger bliver taget". Det siger komiker Frank Hvam i en video, som deles flittigt på Facebook og indtil nu er blevet set mere end en million gange. 

EU’s mange jernbanepakker har været med til at forringe den kollektive togtrafik i alle medlemslande gennem krav om privatisering og udlicitering.

Frank Hvam har ret i, at det er vigtigt at stemme til EU-valget. Og ja, der bliver taget store beslutninger, som har konsekvenser for mange millioner mennesker. Men der bliver i øjeblikket skabt mange illusioner om, at EU-samarbejdet er i gang med at løse klimaproblemet, og at de danske parlamentarikere har stor magt til at påvirke denne proces.

Sådan er det desværre ikke. EU er en del af klimaproblemet – ikke en del af løsningen. Selv om EU på enkeltområder har vedtaget en lovgivning, som er til gavn for miljøet eller klimaet – som eksempelvis forbud mod engangsplast – forslår det som en skrædder i helvede, når EU på andre områder fremmer den mest svinende og sorte industri.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har fremlagt et meget sigende eksempel: EU's Centralbank lancerede i kølvandet på finanskrisen et program, som har betydet, at banken i 2016 har investeret mere end 67 milliarder euro i obligationer hos forskellige EU-virksomheder. Nu viser en opgørelse, at disse penge i helt overvejende grad er gået til firmaer, der står i vejen for omlægning til grøn energi og bæredygtige klimaløsninger.

Listen over virksomheder, der har haft stor gavn af programmet, omfatter således tre bilproducenter, to olieselskaber, to motorvejsvirksomheder og ti energiforsyningsselskaber. Altså virksomheder, som på den ene eller anden måde er involveret i brancherne omkring fossile brændstoffer.

Et andet eksempel er EU’s mange jernbanepakker, som har været med til at forringe den kollektive togtrafik i alle medlemslande gennem krav om privatisering og udlicitering. I Danmark har vi set resultatet. DSB er i gang med at blive opsplittet og gjort klar til salg – og fungerer dårligere og dårligere. Passagererne flygter over i enten fly – den mest brændstofforbrugende transportform overhovedet – eller busser, som belaster vejnettet og efterhånden kører på kryds og tværs i Danmark.

Det er en udvikling, som vi ikke engang som land selv kan styre længere. Jernbanepakken betyder, at politikerne er bundet til konstant at sende den danske togtrafik i udbud hos private virksomheder. Det kan først ændres, når vi melder os ud af EU.

Det gælder også på en lang række andre områder. I EU-systemet har konkurrencelighed mellem landene til enhver tid forrang for miljøet. Det var for år tilbage årsagen til, at Danmark blev tvunget til at afskaffe forbuddet mod øldåser.

Helt grundlæggende har EU-medlemskabet betydet, at der er sat grænser for, hvor langt danske politikere må gå for at bekæmpe klimaforandringerne og lave miljøforbedringer. 

Også af hensyn til klimaet er det nødvendigt at tage magten tilbage.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...