Ordsproget om, at "frænde er frænde værst", får en aktuel betydning i Mellemøsten for tiden. I sin essens er det sharia-stater, der nu er med til at bombe islamister, som vil opbygge en shariastat i Irak og Syrien; nemlig det berygtede IS.

Og Danmark er med i en alliance, der har flere menneskeliv på samvittigheden, end IS nogensinde vil få, hvis vi lægger ofrene for Vestens sanktioner og krige siden den første Irak-krig i 1991 sammen.

Danmark er et af blot syv lande, der bomber i Irak.

Men Danmark er med i en bred og demokratisk alliance, som omfatter en række arabiske lande, forsvarer politikerne på Christiansborg sig. Det holder ikke. Alliancen er ikke bred, og det er en skændsel at skjule sig bag alliancens arabiske lande.

Danmark er et af blot syv lande, der bomber i Irak. De andre lande er USA, Frankrig, Storbritannien, Australien, Holland og Belgien.

De lande, som bomber i Syrien er USA, Bahrain, Saudi-Arabien, Kuwait, Oman, De Forenede Arabiske Emirater, Libanon, Egypten, Qatar og Jordan. Og hvad er det så for lande? Fælles for dem er, at de har sharia-lov i større eller mindre grad.

Diktaturet i Bahrain holder den danske statsborger og mennesketsforkæmper al-Khawaja fænglet for fredelige aktiviteter, Saudi-Arabien hænger politiske modstandere offentligt og hugger hoveder og hænder af kriminelle på samme afskyelige måde som IS.

Magthaverne i Egypten kom til magten ved et kup mod den folkevalgte Muhammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab. Qatar har som mange arabiske lande næret oppositionen mod Bashar al-Assad i Syrien, og emirens beslutning om at sætte landets bombefly mod mål i Syrien kan ikke ses uafhængigt herfra. Det handler i hvert fald ikke om bekæmpelse af islamiske sharia-krigere, for dem har Qatar støttet længe, som de øvrige lande, der nu bomber i Syrien.

Det var foreløbigt 15 lande.

For at nå frem til "en bred alliance" med 50 lande (stadig blot en fjerdedel af alle verdens lande), er bombekrigens fortalere nødt til at medregne lande som Finland, Ungarn, Irland, Italien, Luxembourg, New Zealand, Sydkorea og Spanien, der alene har givet tilsagn om humanitær støtte gennem FN!