Som det tidligere har været behandlet på denne lederplads, skal børnehaveklasseelever på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra et boligområde, som har stået på "ghettolisten" i løbet af de seneste tre år, bestå en sprogprøve for at starte i 1. klasse.

Som det også tidligere er fremført, er denne antipædagogiske og ondskabsfulde regel blevet indført som en del af kampen mod såkaldte "ghettoer" med ikraftrædelse fra 1. august i år.

Hvorfor dog lytte til fagkundskaben og pøblen, når man skal vise handlekraft?

Hvad der ikke tidligere har været fremme er, at de omfattede skoler også fremover skal gennemføre en obligatorisk sprogprøve for eleverne i 1.-9. klasse, hvis de undervises i dansk som andetsprog – men vel at mærke skal stoppe med at modtage denne undervisning.

Denne ubemærkede del af ghettopakkens konsekvenser for grundskolen i Danmark kunne folkeskolen.dk løfte sløret for torsdag. Og tak for det!

For noget tyder på, at der i toppen af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har været et ønske om, at denne del af deres aftale ikke skulle udsættes for demokratisk debat i offentligheden.

I hvert fald fortæller en pavestolt Alex Ahrendtsen, som fremhæver, at han er manden bag denne del af pakken, at han er godt tilfreds med, at offentligheden ikke er blevet inddraget:

"Jeg ved ikke, hvorfor den her del er fløjet fuldstændig under radaren – det har også undret mig. Men egentlig har jeg bare været tilfreds med det. For så er loven blevet vedtaget uden palaver", siger han til folkeskolen.dk.

Et dejligt, uforurenet indblik i hr. Ahrendtsens demokratiske sindelag: Demokratisk debat i offentligheden er besværlig palaver.

Men måske hele denne pakke af angreb på de almene boliger, fattigste familier, etniske minoriteter med mere, som går under navnet ghettopakken, kunne have haft godt af lidt "palaver".

Måske kunne partierne bag pakken måske ligefrem være blevet klogere – og de endelige beslutninger bedre, hvis de mennesker, som ved noget om problemerne og de mulige løsninger, var blevet hørt i processen.

Måske er landets folketingsmedlemmer ikke klogere end alle vi andre dødelige. Måske – bare måske – har fagpersoner, forskere og mennesker, der til dagligt har hænderne dybt nede i surdejen, bedre bud på, hvad virkelighedens problemer består i, og hvordan de løses.

Men hvorfor dog lytte til fagkundskaben og pøblen, når man skal vise handlekraft? Så er der ikke brug for demokratisk "palaver". Næ, handling er, hvad der skal til – og jo mere inhumant og følelseskoldt, des bedre!