Det er egentlig en ret vild spionhistorie – men det er egentlig også ret vildt, så lidt opmærksomhed, den har fået.

Det drejer sig om det schweiziske firma Crypto AG, angiveligt verdens førende sikkerhedsfirma, som i årtier har leveret krypteret kommunikationsudstyr til ambassader og regeringer over hele verden.

Men hvis det ikke er ulovligt, hvad er det så? Lovligt? Svaret blæser stadig i vinden.

Nu viser det sig, at Crypto AG siden 1950’erne har været ejet af den amerikanske efterretningstjeneste CIA og den vesttyske efterretningstjeneste, BND. I 1993 købte CIA dog den tyske efterretningstjeneste ud af samarbejdet og fortsatte alene frem til 2010'erne. 

Det kom frem i denne uge, da den amerikanske avis Washington Post og det tyske medie ZDF kunne offentliggøre hemmelige CIA-dokumenter.

Samtidig kunne DR afsløre, at det danske Forsvar og Forsvarsministerium siden 1990’erne har brugt millioner af kroner på at indkøbe krypteringsudstyr hos Crypto AG. Udstyr, som har givet USA uhindret adgang til at følge al dansk kommunikation.

Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, kalder sagen vanvittig. Hun er nærmest også den eneste politiker, som har udtalt sig om sagen. Der har nemlig indtil nu været bemærkelsesværdig radiotavshed.

Flere forsvarsordførere har dog krævet en undersøgelse, hvilket har fået forsvarsminister Trine Bramsen til at love en orientering til ordførerne. Men overfor DR er hun tavs.

Derfor kan man jo godt få en mistanke om, at det har den danske regering kendt til i årevis. Ifølge Washington Post har mindst fire lande (Israel, Schweiz, Sverige, Storbritannien) kendt til sagen.

Og helt ukendt har det ikke været, at Crypto AG havde tætte forbindelser til USA. Ekstra Bladet kunne i 2001 fortælle, at en række eksperter var bekymret over, at Udenrigsministeriet havde indkøbt udstyr hos Crypto AG for seks millioner kroner, så 91 danske ambassader og repræsentationer kunne kommunikere sikkert.

"Der er ingen sikkerhed for, at NSA eller den tyske spiontjeneste, BND, ikke kan opsnappe danske samtaler undervejs", lød det dengang fra Jürg Spörndli, som havde en fortid hos Crypto AG.

Siden er vi da også blevet meget klogere på, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste overvåger både sine venner og fjender. Det kan vi takke den amerikanske whistleblower Edward Snowden for, efter at han i 2013 lækkede de dokumenter, han havde snuppet fra spiontjenesten NSA, mens han arbejdede for en af tjenestens underleverandører.

Dokumenterne viste blandt meget andet, at Danmark var en nær samarbejdspartner for USA. Og at den amerikanske efterretningstjeneste spionerede mod klimatopmødet COP15 i København.

Heller ikke det kunne dog forarge den danske regering.

"Jeg har ikke set det pågældende papir, men som det har været fremme tidligere, har vores efterretningstjenester ikke grundlag for at antage, at NSA – eller for den sags skyld andre amerikanske efterretningstjenester – retter ulovlige efterretningsaktiviteter mod Danmark", sagde daværende forsvarsminister Nicolai Wammen til Information i januar 2014.

Men hvis det ikke er ulovligt, hvad er det så? Lovligt? Svaret blæser stadig i vinden.