Hykleri på højt plan
SENESTE LEDERE
Hykleri på højt plan
Alle kandidater, der stiller op til EU-parlamentsvalget, er blevet opfordret til at skrive under på et "løfte om valgintegritet".
Løftet går blandt andet ud på "at afstå fra at producere, bruge eller sprede data eller materiale, som er falsk, fabrikeret eller stjålet med henblik på at desinformere eller udføre propaganda".
Med hvilken ret tillader Anders Fogh Rasmussen sig overhovedet at igangsætte en sådan kampagne?
Bag underskriftsindsamlingen står The Alliance of Democracies Foundation. Det er en erhvervsfond, som blev stiftet sidste år af den tidligere danske statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, og erhvervsleder Fritz Schur. Fonden er dedikeret til at "fremme personlig frihed, demokrati og markedsøkonomi over hele kloden", hedder det i grundlaget.
Anders Fogh Rasmussen siger til portalen TjekDet, at formålet med valgløftet er "at få mere gennemsigtighed og et renere valg". Og han mener ligefrem, at "det er ret mistænkeligt, hvis et parti eller en kandidat ikke vil skrive under".
Det vil Folkebevægelsen mod EU's spidskandidat, Rina Ronja Kari, ikke. Og tak for det! For mage til hykleri skal man da lede længe efter.
Med hvilken ret tillader Anders Fogh Rasmussen sig overhovedet at igangsætte en sådan kampagne? Han som forud for Irak-krigen i 2003 adskillige gange udtalte til både pressen og i Folketingssalen, at der ikke var den mindste tvivl om, at Irak rådede over masseødelæggelsesvåben. Han som tilbageholdt oplysninger for Folketinget, som det for nyligt er kommet frem i den officielle udredning af beslutningsgrundlaget for Danmarks krige.
Og i betragtning af, at Venstre ulovligt har tilbageholdt informationer om, at Fritz Schur har doneret 40.000 kroner til Marcus Knuths valgkamp, bliver det ligefrem morsomt, at EU-kandidaterne også bliver bedt om, at "at være åbne om finansielle midler til kampagner".
Det er unægtelig hykleri på højt plan. Og det siger noget om, at magthavernes kampagne mod "fake news" ikke handler om at undgå løgne, men først og fremmest udtrykker deres bestræbelser på at kontrollere og styre, hvad vi tænker og tror.
Nyeste artikler
30. apr. 2021 - 06:00 Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
29. apr. 2021 - 06:15 Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
28. apr. 2021 - 06:45 Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
27. apr. 2021 - 14:28 Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
27. apr. 2021 - 14:08 Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
27. apr. 2021 - 13:43 Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
27. apr. 2021 - 12:34 Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...