Mindre end en uge efter, at Europarådet kom med en lammende kritik af Israel for kollektivt at afstraffe beboerne i Gaza og hensynsløst myrde civile, besluttede Israels regering at bygge 3000 nye boliger til bosættere på besat palæstinensisk område.

Og siden den Israel-venlige Donald Trump for to uger siden kom til magten i Det Hvide Hus i USA, har Israel hele fire gange annonceret nybyggeri af bosættelser.

Trods kritik fra Europarådet og FN's Sikkerhedsråd, bygger Israel 3000 nye boliger til bosættere

Den zionistiske selvsikkerhed efter Trumps indsættelse kom klart til udtryk, da den israelske undervisningsminister Naftali Bennett arrogant erklærede, at "al snak om den palæstinensiske stat er slut".

Det er åbenlyst, at den israelske besættelsesmagt drager fordel af, at Trump har udtalt sig stærkt positivt overfor Israel. Trump har endda i valgkampen bebudet, at USA vil flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, vel vidende at Palæstina kræver Jerusalem som hovedstad.

Trump-udtalelsen kom stort set samtidig med, at FN's Sikkerhedsråd den 24. december 2016 krævede, at "Israel øjeblikkeligt og fuldt ud indstiller alt byggeri i bosættelserne i de besatte palæstinensiske områder".

I sig selv er bosætterbyggeriet dybt beskæmmende. Men det er samtidig ét ud af Israels mange klokkeklare brud på internationale regler. Sædvanen tro ved højreregeringen i Tel Aviv godt, at hverken USA eller EU eller andre vestlige stormagter vil røre en finger for at stoppe bosættelserne. Det viser den zionistiske regerings opførsel. Det har erfaringen vist.

Det betyder også, at Israel kan blæse højt og flot på kritikken fra Europarådet i sidste uge. Her blev Israel fordømt af et stor flertal af politikerne fra samarbejdsorganisationens medlemsstater for at havde smadret store dele af Gaza under invasionen i 2014 og fastholde blokaden af enklaven.

Europarådet fordømmer også den "uberettigede chikane og drab på palæstinensiske fiskere og "overdrevne og forsætlige magt" mod landmænd, journalister og ambulancefolk" i Gaza. 

Fordømmelsen får imidlertid ingen konsekvenser, så længe Europarådets medlemslande ikke følger op med handling.