Gennem måneder har den franske stat forsøgt at slå ned på bevægelsen De Gule Veste.

Tåregas, knipler og gummikugler er de mest benyttede metoder i landet, der gav os frihed, lighed og broderskab med den franske revolution. Myndighederne er gået frem med en hårdhændethed, der ville være beskrevet som brutal undertrykkelse, hvis den var foregået i for eksempel Venezuela.

Den gradvise kriminalisering af en folkelig bevægelse, der stiller spørgsmålstegn ved den herskende orden, vidner om et system, der er på spanden.

2000 er blevet såret af politiet, heraf 500 med hovedskader. 23 har mistet et øje, og der er anholdt det største antal mennesker siden besættelsen.

Alligevel har De Gule Veste vist sig som en livskraftig bevægelse, der er lykkedes med at presse Frankrigs præsident Macron til at hæve mindstelønnen og pensionsindbetalinger – trods indædt modstand fra den neoliberale leder.

Den spontane bevægelse, der begyndte som en protest mod brændstofpriser, blev senere en folkelig bevægelse for velfærd og tålelige vilkår for landets pressede arbejderklasse og har senest oprettet lokale, demokratiske folkeråd. Dermed fungerer de – med alle de fejl og mangler bevægelsen har – som inspiration i en tid, hvor den arbejdende befolkning frarøves rettigheder og livsgrundlag.

Nu tager de franske myndigheder nye våben i brug mod vestene: Folk, der har doneret penge til De Gule Veste gennem støtte til en tiltalt demonstrant, bliver nu indkaldt og afhørt. De skal redegøre for deres motiv for at støtte. Regeringen lægger i hvert fald ikke skjul på sit motiv:

– Det ville være godt at vide, hvem der donerede. De er nemlig på en måde medskyldige i de meget alvorlige handlinger, forklarer en minister.

>>LÆS OGSÅ: Frankrig vil kriminalisere solidaritet med De Gule Veste

Indtil videre er der tale om 50 mennesker – men op mod 9.000 sympatisører kan blive ramt. 

Den gradvise kriminalisering af en folkelig bevægelse, der stiller spørgsmålstegn ved den herskende orden, vidner om et system, der er på spanden – på samme måde som de talrige terrorlove har været det.

Præsident Macron er på linje med andre regeringsledere ramt af enorm mistillid og frygter en arbejderklasse, der ikke længere vil finde sig i at betale prisen for krise og grådighed.