Kaos om brexit. Det var overskriften på DR's lange indslag søndag aften om brexit-afstemningen i det britiske parlament.

Indslaget var endnu et i rækken af mange om situationen i Storbritannien. For dem alle gælder, at beretningerne altid serveres med ord som kaos, rod, drama, fjolser, forvirring, afsky, træthed, vrede.

Brexit-situationen bruges ihærdigt i Danmark til at skræmme os fra at prøve det samme.

"Ingen kommer godt ud af den her situation", lød det fra en brite i udsendelsen. Meget sjældent hører vi om de britere, som stemte "leave", fordi de faktisk troede og tror, at der kommer noget bedre på den anden side af brexit, de britere, som er blevet ramt på deres levebrød af EU-politikken.

Men så var der også en ældre brite, som sagde: "Alt, hvad der udsætter vores udtræden af EU, er godt, for så er der en chance for, at vi slet ikke kommer ud".

Manden ramte plet. For kernen i det, som foregår lige nu i Storbritannien, er en kamp om at få omgjort beslutningen om brexit. Og alle kneb gælder.

Alle undersøgelser viser, at det var den britiske arbejderklasse, som stemte for brexit. Omvendt er 80 procent af Underhusets politikere tilhængere af EU og stemte "remain". Der er stærke økonomiske interesser i at bevare Storbritannien i EU. Mange af dem har ikke givet op, men arbejder ihærdigt på at få en ny folkeafstemning.

Som danskere burde vi egentlig ikke være forbavsede. Erfaringerne fra de danske folkeafstemninger fortæller samme historie. Trusler, løgne og i sidste ende en omgørelse af beslutningen, som det skete, efter at danskerne havde stemt nej til Maastricht-traktaten i 1992.

Så hvis der er en ting, vi kan lære fra Storbritannien lige nu, så er det, at det ikke er nok at vinde en folkeafstemning. Man skal også kunne forsvare folkeafstemningens resultater. Om det lykkes for brexit-tilhængerne er stadig ikke afgjort.

Til gengæld er det åbenlyst, at brexit-situationen bruges ihærdigt i Danmark til at skræmme os fra at prøve det samme. Og på den korte bane virker det, som vi kunne se i forbindelse med valget til EU-parlamentet.

Det gør det imidlertid ikke på den lange bane. Virkeligheden banker på, når vi igen begynder at diskutere konsekvenserne af EU-politikken fremfor de britiske politikeres ageren.