I skrivende stund har mere end 2.000 mennesker meldt sig ind i Facebook-gruppen "Vi boykotter nemlig.com".

Boykot-bevægelsen er vokset frem, efter at Fagbladet 3F og Politiken i en række artikler har sat fokus på de horrible og brutale arbejdsforhold, som gælder for chauffører og lagerarbejdere hos Nemlig.com. 

Historien om Nemlig.com viser med al tydelighed, at overenskomster skal forstås og vedligeholdes af de ansatte selv. 

Nemlig.com leverer dagligvarer lige til døren og er i dag landets største online supermarked, som under coronapandemien er blevet brugt af flere danskere end nogensinde før.

Forretningen er tilsyneladende også vokset til at være en guldrandet investering. Hovedaktionæren i Nemlig.com er Anders Holch Povlsen, som er den højstplacerede dansker på Forbes' liste over de rigeste i verden. Listen udkom i sidste uge og viser, at Anders Holch Povlsens formue det sidste år er steget med 50 milliarder til 82,6 milliarder kroner!

Og ja, der er mange gode grunde til at boykotte Nemlig.com. Arbejdsforholdene er ekstreme, men de er desværre ikke enestående. Globalisering og benhård konkurrence samt den teknologiske udvikling har skabt systemer, hvor der konkurreres internationalt på løn- og arbejdsforhold. Prisen betales af de arbejdere, som lægger kroppe til de nedslidende arbejdsforhold. Internationalt er Amazon det bedste eksempel. 

>> LÆS OGSÅ: Automatisering? Vi er allerede som robotter

I Danmark har vi nu fået fokus på Nemlig.com, men som Fagbladet 3F har beskrevet, er der også problemer på andre lagre. En undersøgelse blandt over 2.300 lagerarbejdere hos blandt andre Aldi, Lidl, Netto, Hørkram, Matas, Ilva, Jysk og Coop viser, at otte ud af ti er bange for deres helbred, fordi arbejdet er så stressende. 

På Nemlig.com bruges pick-by-voice. Arbejderen udstyres med et headset, hvor en stemme fortæller præcis, hvad man skal gøre. Tidspresset er ekstremt – mellem 9 og 14 sekunder til at pakke hver vare. Og arbejderens effektivitet vises på store skærme, der hænger i lagerhallen.

Lagerarbejdere fra Nemlig.com fortæller til Politiken, at det høje tidspres får dem til at løbe, mens de pakker kundernes ordrer, at de dropper toiletbesøg og kravler op på de meterhøje reoler for at hente nye varer i stedet for at vente på en gaffeltruck.

En stor del er ansat på kontrakter, hvor de kun er garanteret tre timers arbejde fem gange om ugen. Arbejder de for langsomt, bliver de sendt hjem, men overholder de effektivitetskravene, kan de se frem til arbejdsdage, som de ikke ved, hvornår slutter.

Bedre er det ikke at være chauffør. Også her er tidspresset enormt, både når man sidder bag rattet og skal finde parkeringspladser, og når tunge varer skal bæres op ad mange trapper. Arbejdsdagen er lang – op til 15 timer – og Nemlig.com har et bødesystem, der straffer chaufførerne for alt, der kan gå galt på en rute.

Oven i købet kræver Nemlig.com, at alle ansatte underskriver en vidtrækkende tavshedsklausul, der gælder selv efter endt ansættelse. Nuværende og tidligere ansatte tør derfor ikke stå frem af frygt for konsekvenserne.

Alligevel har vi nu fået en række historier fra virkeligheden – og tak for det. Det er vigtigt, at de kommer frem, og vigtigt at vi reagerer. På den måde er en boykotbevægelse et effektfuldt modsvar. 

Men det bedste forsvar for løn- og arbejdsfohold er nu engang de ansatte selv. Det er tankevækkende, at 3F har overenskomst med Nemlig.com og med mange andre af de lagre, som der nu er problemer på. Og det sætter fingeren på et af fagbevægelsens ømme punkter, som har været heftigt diskuteret over de sidste par årtier.

Spørgsmålet er, skal fagbevægelsen være en serviceorganisation eller en kamporganisation? Er det vigtigste at være forhandlingspart på de bonede gulve, eller er det vigtigste at organisere lagerarbejdere og chauffører?

Historien om Nemlig.com viser med al tydelighed, at overenskomster skal forstås og vedligeholdes af de ansatte selv. Ellers har arbejdsgiverne alt for let spil. Faglig organisering er stadig vejen frem på et brutalt arbejdsmarked.