I denne uge har Fagbladet 3F sat fokus på en skandale om social dumping, som udspillede sig for fem år siden på det statsejede Dongs milliardbyggeri i Fredericia. Og hvad værre er - skandalen fortsætter...

Solesi-sagens grove karakter siger noget om de store vanskeligheder, som EU's grænseløse arbejdsmarked har skabt.

Det drejer sig om det italienske entreprenørfirma Solesi, som i 2014 blev dømt for grov underbetaling. I en voldgiftssag blev firmaet pålagt at efterbetale 400.000 kroner til otte italienske arbejdere, som havde meldt sig ind i 3F. 

I dag har de otte stadig ikke set en krone. En civilret på Sicilien fastslog ellers i juli i år, at betalingskravet fra den danske retssag kan indkræves i Italien, og Solesi indgik herefter frivilligt en afdragsordning. Første betaling skulle være faldet den 6. november, men det skete ikke.

Sideløbende er en af de tidligere Solesi-ansatte blevet udsat for trusler og er blevet retsforfulgt på Sicilien, hvor Solesi har hovedsæde. Årsagen er, at han var ude for en alvorlig arbejdsulykke, mens han arbejdede på Dongs byggeplads, og blev tilkendt erstatning. Heller ikke disse penge har han set. I stedet beskyldes han for at have forfalsket sine sygepapirer.

Sagerne er på flere måder både interessante og skræmmende – også i lyset af de skandalesager, vi har set fra både letbanen i Aarhus og metroen i København, hvor der har været flere antydninger af, at den italienske mafia er involveret.

Om mafiaen var involveret allerede for fem år siden i Fredericia, aner vi ikke. Men de metoder, der er blevet brugt at det italienske firma, er i hvert fald de samme.

Samtidig er det tankevækkende, at underbetalingen foregik på et statsejet firmas byggeri, hvor der blev krævet danske løn- og arbejdsvilkår. Præcis som det er blevet på metrobyggeriet og letbanebyggeriet.

Solesi-sagens grove karakter siger noget om de store vanskeligheder, som EU's grænseløse arbejdsmarked har skabt. Det er et mekka for platugler og mafia. Og et mekka for danske arbejdsgivere, som kan vaske hænder og henvise til EU-regler, mens de afviser af indføre kædeansvar.