I de største danske byer har tusinder af unge deltaget i demonstrationer imod racisme i kølvandet på politimordet på George Floyd i Minneapolis, USA.

I USA udløste drabet de mest omfattende protester i årtier, og det ventes at medføre omfattende forandringer af lovgivning og politiets magtbeføjelser.

Inhumane, fremmed-fjendtlige eller racistiske holdninger er blevet en accepteret del af det traditionelle politiske liv.

Protesterne har bredt sig til hele den vestlige verden og har fået massiv støtte i mange europæiske lande. Opbakningen er næret af en stærk og voksende politisk modvilje mod præsident Trump og alt det, han står for.

Men man skal ikke tage fejl: Den dybe og fælles årsag til protesternes størrelse og kraft er en ophobet og indestængt modstand mod racisme.

I Canada indrømmede præsident Trudeau, at racisme er et udpræget problem i landet. I Danmark har regeringen forholdt sig pinligt tavs til udviklingen i USA, endnu engang af frygt for at skabe modsætninger til Trump, samtidigt med at man endnu engang vælger at sende danske soldater på Trump-styrede missioner i Mellemøsten.

Findes racismen i Danmark? JA, siger stadigt flere danskere i undersøgelse efter undersøgelse. Senest har herboende mennesker med asiatiske rødder været lagt for had i kølvandet på corona.

I Danmark er det pæne mænd og kvinder i jakkesæt og dyre kjoler, der i årtier har fremmanet racismen og pustet til fremmedhadet. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har på hver deres måde bidraget til udviklingen og kan i dag færdes på Christiansborg, hvor også Stram Kurs kan afholde møder som en del af det officielle politiske liv.

Deres inhumane, fremmedfjendtlige eller racistiske holdninger er blevet en accepteret del af det traditionelle politiske liv. Deres holdninger har slået dybe rødder i både Venstre og langt ind i Socialdemokratiet.

De to partier har stået sammen om den utallige række af love og regler, som har gjort flygtninge og indvandrere, ikke mindst med muslimsk baggrund, til jaget vildt i Danmark.

Det er ikke kun racisme i storbyernes natteliv, som de fleste unge kender fra sig selv eller gennem deres klassekammerater. Det er en bred vifte af love, som har skabt alt fra visitationszoner, diskriminerende forhold på arbejdsmarkedet og senest ghettoloven, som på mange måder har racistiske og fremmedfjendtlige elementer.

I et samfund, hvor uligheden er eksploderet, hvor en ny økonomisk krise med massearbejdsløshed truer lige om hjørnet, hvor klimakrisen vokser og vokser, uden at magthaverne handler, hvor demokratiet angribes, og overvågningen udbygges, breder frustrationerne sig. Modstanden vokser, især blandt de unge, som også var de bærende kræfter under de massive klimademonstrationer for et år siden.

Coronakrisen har i månedsvis lagt en massiv dæmper på al politisk aktivitet, men mordet på George Floyd blev en gnist, der antændte de indestængte frustrationer i hele den vestlige verden. Demonstrationerne har med stor kraft startet en bevægelse for forandring, der har skabt nyt håb for mange.