14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Racismen er blevet mainstream i Danmark

SENESTE LEDERE

fre. 06. sep - 2019
tor. 05. sep - 2019
tir. 03. sep - 2019
tor. 29. aug - 2019

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 10. juni, 2020, 15:00:00

Racismen er blevet mainstream i Danmark

I de største danske byer har tusinder af unge deltaget i demonstrationer imod racisme i kølvandet på politimordet på George Floyd i Minneapolis, USA.

I USA udløste drabet de mest omfattende protester i årtier, og det ventes at medføre omfattende forandringer af lovgivning og politiets magtbeføjelser.

Inhumane, fremmed-fjendtlige eller racistiske holdninger er blevet en accepteret del af det traditionelle politiske liv.

Protesterne har bredt sig til hele den vestlige verden og har fået massiv støtte i mange europæiske lande. Opbakningen er næret af en stærk og voksende politisk modvilje mod præsident Trump og alt det, han står for.

Men man skal ikke tage fejl: Den dybe og fælles årsag til protesternes størrelse og kraft er en ophobet og indestængt modstand mod racisme.

I Canada indrømmede præsident Trudeau, at racisme er et udpræget problem i landet. I Danmark har regeringen forholdt sig pinligt tavs til udviklingen i USA, endnu engang af frygt for at skabe modsætninger til Trump, samtidigt med at man endnu engang vælger at sende danske soldater på Trump-styrede missioner i Mellemøsten.

Findes racismen i Danmark? JA, siger stadigt flere danskere i undersøgelse efter undersøgelse. Senest har herboende mennesker med asiatiske rødder været lagt for had i kølvandet på corona.

I Danmark er det pæne mænd og kvinder i jakkesæt og dyre kjoler, der i årtier har fremmanet racismen og pustet til fremmedhadet. Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har på hver deres måde bidraget til udviklingen og kan i dag færdes på Christiansborg, hvor også Stram Kurs kan afholde møder som en del af det officielle politiske liv.

Deres inhumane, fremmedfjendtlige eller racistiske holdninger er blevet en accepteret del af det traditionelle politiske liv. Deres holdninger har slået dybe rødder i både Venstre og langt ind i Socialdemokratiet.

De to partier har stået sammen om den utallige række af love og regler, som har gjort flygtninge og indvandrere, ikke mindst med muslimsk baggrund, til jaget vildt i Danmark.

Det er ikke kun racisme i storbyernes natteliv, som de fleste unge kender fra sig selv eller gennem deres klassekammerater. Det er en bred vifte af love, som har skabt alt fra visitationszoner, diskriminerende forhold på arbejdsmarkedet og senest ghettoloven, som på mange måder har racistiske og fremmedfjendtlige elementer.

I et samfund, hvor uligheden er eksploderet, hvor en ny økonomisk krise med massearbejdsløshed truer lige om hjørnet, hvor klimakrisen vokser og vokser, uden at magthaverne handler, hvor demokratiet angribes, og overvågningen udbygges, breder frustrationerne sig. Modstanden vokser, især blandt de unge, som også var de bærende kræfter under de massive klimademonstrationer for et år siden.

Coronakrisen har i månedsvis lagt en massiv dæmper på al politisk aktivitet, men mordet på George Floyd blev en gnist, der antændte de indestængte frustrationer i hele den vestlige verden. Demonstrationerne har med stor kraft startet en bevægelse for forandring, der har skabt nyt håb for mange.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...