Der blev drukket champagne på havnen i Kalvehave onsdag morgen, da det stod klart, at der ikke bliver et udrejsecenter på øen Lindholm. Og rundt omkring på landets gymnasier blev der jublet over, at de årlige nedskæringer på uddannelserne nu stoppes. Også de forældre, som har ført an i kampen mod dårlige normeringer, havde armene højt hævet over hovedet.

Aftalen har mange positive elementer, som vil være skridt i den rigtige retning. Men djævelen ligger i detaljen.

Alt sammen var det reaktioner på, at Socialdemokratiet nu er klar til at danne regering på baggrund af en "politisk forståelse" med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. 

Det er lang tid siden, at en politisk aftale om en ny regering er blevet fejret blandt danskerne på denne måde. I adskillige år har vi mere været vant til, at der er blevet skålet på direktionsgangene. Det siger noget om forventningerne til denne regering.

Den 18 sider lange aftale, som udtrykker den politiske forståelse mellem de fire partier, har vitterlig mange positive elementer, som – hvis de føres ud i livet – vil være skridt i den rigtige retning. Større klimamål, mindre ulighed, mere velfærd, bedre uddannelser, opgør med centralisering og bedre integration er klare fremskridt.

Men djævelen ligger som bekendt i detaljen. Og detaljer er der ikke mange af i den "politiske forståelse", som er skrevet i store brede vendinger. Både Lars Løkke Rasmussen og arbejdsgiverorganisationerne har travlt med at påpege, at planen mangler finansiering. Det er der noget om – eller også lægger Mette Frederiksen blot op til, at de gode hensigter skal udrulles ganske langsomt. 

Den "politiske forståelse" baserer sig på "en ansvarlig og retfærdig økonomi", som ord til andet ligner den økonomiske 2025-plan, som Socialdemokratiet tidligere har fremlagt. 

>> LÆS OGSÅ: Økonomisk S-plan fortsætter Thorning-regeringens politik

I det politiske forståelsespapir hedder det, at en ny regering vil "have som mål, at der tilvejebringes ny finansiering på op imod 10 milliarder kroner i 2025 for at kunne nå målene om at investere i børns opvækst, uddannelse og opkvalificering, bekæmpe fattigdom og reducere ulighed, samt sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv".

Som Arbejderen tidligere har skrevet, er det ikke meget mere, end også Venstre lagde op til at bruge på velfærd. 

Socialdemokratiets grundlæggende dilemma er, at partiet fastholder opbakningen til EU's økonomiske politik, såsom finanspagten og EU's stabilitets- og vækstpagt, ligesom man også har tænkt sig at videreføre budgetloven. Derfor vil regningen igen blive sendt til de almindelige danskere, når Danmark rammes af fremtidige økonomiske kriser.

Derfor er der al mulig grund til, at fagbevægelsen, klimabevægelsen og alle de andre bevægelser fastholder aktiviteter på gader og stræder og fastholder presset mod en ny regering.

Og så må diskussionen om konsekvenserne af EU's finanspagt og budgetlov rejses langt mere offensivt.

>> LÆS OGSÅ: Økonomiprofessor opfordrer til brud med sparepolitik